Kommunalbestyrelsen har besluttet, at ensretningen i den vestlige del af Algade skal ophæves.

Algade vest lige for. Goldschmidtsvej støder til Algade til venstre ved den hvide bygning hvor forretningen, Orientalsk Frugt og Grønt holder til. Foto Vordingborg.in
Efter ønske fra de erhvervsdrivende i den vestlige del af Algade – mod Banegården – vil ensretningen i gaden blive ophævet.
Det betyder, at man fremadrettet vil kunne køre i begge retninger på strækningen imellem Boulevarden og Goldschmidtsvej.
Formålet er at gøre adgangsforholdene til forretningerne i området mere fleksible. Ændringen vil træde i kraft når de eksisterende færdselstavler med ensretning er blevet fjernet.
I efteråret 2017 blev besluttet, at restriktionerne for cykling i Algade skulle fjernes. Denne ændring vil blive implementeret samtidigt med ophævelsen af ensretningen.
























