Nedlagte hjemmesider og hackede e-mail konti koster firmaerne dyrt.
Er du også bekymret over de mange historier om nedlagte hjemmesider, hackede e-mail konti eller manglende backups ved nedbrud? Vordingborg Erhverv giver dig lige nu chancen, for at sætte en nørd på opgaven, helt gratis.
I et samarbejde mellem Vordingborg Erhverv A/S og ZBC har de lokale virksomheder nu muligheden for at få en eller flere erfarne IT-studerende ud i virksomheden for at tage temperaturen på muligheder, problemer og trusler, og ikke mindst for at sikre virksomhedens data.
De studerende er under uddannelse som IT-supportere, indenfor infrastruktur eller programmering. De vil gennemgå problemer og muligheder hos jer.
Efterfølgende får I overblikket over hvad der kan og hvad der bør gøres, sammen med en fastansat elev fra ZBC eller med en lokal IT-ekspert.
Vil du vide mere, kan du kontakte konsulent Henrik Høyer fra Vordingborg Erhverv A/S på 40155215.