Debatindlæg fra Lars Bakke, Folketingskandidat for Venstre. Det gyldne øjeblik for et tættere forsvarssamarbejde i Norden er tilstede nu. Verdenssituationen tilsiger det,
og et studie fra Center for militære studier udgivet i December 2025 argumenterer også for et tættere Nordisk forsvarssamarbejde. Hvert land skal have sit forsvar. Samtidig udvikling af et fælles forsvar, hvor landene arbejder strategisk og taktisk meget tættere sammen, giver samlet et bedre og mere omkostningseffektivt forsvar af Norden i Nato.
Ubåde er en operativ defensiv kapacitet, som er oplagt at samarbejde om. Danmark nedlagde desværre ubådene i 2004, og Danmark har siden været totalt blinde under vandoverfladen. Ubåde kan bevæge sig lydløst og usynligt under vandet i flere uger, og kan dermed løse vigtige beskyttelsesopgaver og efterretningsopgaver i Østersøen, Nordsøen og omkring Grønland samt Island. Desuden har ubåden en vigtig afskrækkelsesopgave overfor f.eks Rusland, der er aktive i farvandene omkring de Nordiske lande.
Danmark er verdens 9´ største søfartsnation. Aktuelt er rigsfællesskabet i en sårbar fase. Derfor skal vi styrke forsvarssamarbejdet i Norden, også om fælles ubåde.
Af Claus Bakke, Florkevej 17, 4760 Vordingborg.
Folketingskandidat for Venstre.
























