BORGERFORSLAG – En imponerende slutspurt indenfor nærmest et døgn har bragt Mille Ellegårds forslag om moderne destinations-legepladser i mål. Med 413 støtter skal det nu i behandling i kommunalbestyrelsen
Med en imponerende sprint på opløbs-strækningen, er Mille Ellegård sikret, at hendes borgerforslag om, at vi skal have nogle tidssvarende og moderne legepladser i kommunens tre købstæder har nu sprængt målsnoren med over 400 støtter.
– Jeg delte et opslag i går, og der har folk virkelig givet det en skalle, siger en glad Mille Ellegård.
Hun skrev, at der manglede de sidste 59 støtter, og det virkelig var ved at være tæt på målet.
Opslaget var på Facebook, og det har altså kun taget en døgn at skaffe sig den flotte afgørende støtte.
Mille har med god grund i dag lavet flot opslag med taksigelser både for støtten og delingerne af hendes opslag.
Opslag på sociale medier har været en central af hendes kampagne og udbredelse for at få legeplads-forslaget ført helt i mål til politisk behandling.
Vi ved, at der er afsat en del midler i kommunalbestyrelsens budget for næste år og de kommende. Faktisk 11.5 millioner kroner fra 2027-2030 til nye legepladser.
Gennemtænkt forslag fra hjertet
Vi har både talt om forslaget med Mille i en artikel, der viser, at hun virkelig har tænkt det her igennem.
Men også interviewet formanden for det udvalg, der har med legepladser at gøre, Nickolai Jørgensen fra Liberal Alliance. – Udvalget for Lystbådehavne, Bymidter og Turisme.
Det ligger i luften, at Der bliver lyttet til Milles tanker allerede.
Nickolai Jørgensen har været aktivt inde på hendes facebook-væg og udtrykke opbakning.
Hvis du på nogen måde er i tvivl om legepladsers betydning for familier, det lokale liv, attraktion for turister og sågar bosætning, kan du med fordel læse vores to artikler via links herunder.
























