Emilie Storm P fra Joyful Living, bosat på Bogø, tilbyder nu afspændingsmassage til børn i alderen 10 – 17 år.
Emilie har i mange år, siden hun blev afspændingspædagog/psykomotoriker i år 2000, behandlet mange både i egen klinik og i virksomhedsordninger.
Gennem tiden har hun specialiseret sig i undervisning, behandling og mentoring af kvinder med fokus på de feminine kvaliteter, klarhed og kropsbevidsthed.
Nu er tiden kommet til at også børn, fra 10 år, kan modtage behandling.
“Efter vores sommerferie sidste år, hvor min datter på 10 år fik en massage på et spa-center, slog det mig, at jeg gerne vil bidrage, så tidligt som muligt i livet, til at skabe ro, velvære og kropsbevidsthed, derfor er det oplagt også at tilbyde behandling til børn fra 10 år.
Afspændingsmassage er en oplagt blid mulighed for at børn lærer at mærke sig selv, tage vare på sig selv og komme i kontakt med sig selv” fortæller Emilie og fortsætter “Udover at de rent fysisk får løsnet op i musklerne og dermed får en bedre blodgennemstrømning, fordøjelse og holdning, kan det også være med til at forbedre deres indlæring, fordi det reducerer stress og deraf forbedrer forudsætningerne for indlæring. Plus det er med til at stimulere deres nysgerrighed og vækst og giver dem et bedre følelsesliv”.
Emilie arbejder med flere forskellige teknikker, udover afspændingsmassagen bruger hun i nogle tilfælde også Su Jok, som er smertebehandling hvor der arbejdes på hænder og fødder, Energyflow terapi og AromaTouch technique.
Alt sammen for at give den bedste stimulering til at få kroppen og sindet i balance, skabe energi og livsglæde.
“Rigtig mange både børn og voksne lider af stress, og ved ikke hvordan de skal håndtere det eller forbygge det. Gennem afspændingsmassagen skabes en åbning til at være nærværende og åben for egne indtryk og impulser. Mange børn i dag har ikke perioder uden påvirkning fra enten smartphone, tablet, TV eller computer, de mister derved evnen til at mærke sig selv og mærke de impulser, ideer og tanker som er så vigtige for vores velbefindende” siger Emilie, “Afspændingsmassagen giver dem et pusterum og kan være med til at skabe balance i en ellers meget hurtig og krævende hverdag”.
Emilie har klinik i Videnshuset på Kirketorvet 16 i Vordingborg.
Behandlingen til børn varer 30 min. og koster kr. 250.
Læs mere på www.joyfulliving.nu eller ring til Emilie på tlf. 3069 6973.
























