Vordingborg Ro- og Kajakklub trækker igen Danmarksturneringen til byen.
Liv og og glade dage på Nordhavnen i weekenden d. 13.-14. juni i Vordingborg
Det er cirka i de dage, at VM i fodbold for alvor spiller og fylder godt i sendefladen. Men du kan vælge også at kigge andre veje og få en livlig sports-oplevelse på Nordhavnen i Vordingborg.
Det går tjept, det er sjovt, og der bliver sikkert brug for en del grønlænder-vendinger, når de dygtigste, og nogle af dem bare de gladeste, dyrkere af det tempofyldte kajakpolo dyster i danmarksturneringen.
Lørdag og søndag 13-14. juni 08.30 – 16.00 begge dage.
Kort om kajakpolo
Kampene tager blot 2 x 10 minutter.
Du må skubbe men vigtigt samtidig at vise ”Gentlemanship” under og efter kampene.
Kajakken er tre meter lang og særligt god at manøvrere.
Boldene er specielle vandpolo-bolde og du må kaste den med hånden eller pagajen.
Point scorer du ved at kaste bolden i mål.
Målene er placeret i to meters højde, et 1 x 1,5 m stort mål på de korte sider af banen. Banen er 23 x 35 m.
Stærkt lokalt islæt
Det er fjerde gang, at Vordingborg Ro- og Kajakklub trækker Danmarksturneringen til de sydlige kyster.
Ikke mindst med hjælp fra spillere fra de omkringliggende klubber. I år kommer deltager tre hold, som udspringer fra Vordingborg Ro- og Kajakklub og de omkringliggende klubber:
- Team Syd Thunderballs, 2. division
- Team Syd – Lightning Geese, 2. division
- The Goslings U15 – Juniorhold
Danmarksturneringen bliver afholdt over fem omgange forskellige steder i landet gennem sommeren.
Der deltager 28 hold både i voksne og ungdoms-klasser. I alt omkring 150 dyrkere af sporten.
Læs mere om Danmarksturneringen her























