Premiere 13. maj: Filmen tager sin begyndelse i 1991, på et tidspunkt, hvor hele Balkanregionen er i opløsning. Tilskyndet af hele situationen rejser den 6-årige
Maja sammen med sine forældre til Danmark og efterlader sine to ældre brødre derhjemme med løfte om en snarlig genforening. Men mødet med det forjættede land, Danmark, bliver en hård prøve for den lille familie og ikke mindst for Maja, som undrende ser på, hvordan hendes forældre desperat forsøger at tilpasse sig en helt ny verden med dens sære regler og traditioner. Mens hendes mor og far kæmper med at tilpasse sig og snart må erkende, at Danmark er langtfra det eventyrland, som de drømte om, lærer Maja sig hurtigt det fremmede danske sprog og ender derfor med at påtage sig voksenansvaret for sine forældre. Mange år senere er hun blevet en succesfuld kunstner i Danmark, men bag succesen bærer hun på en splittelse mellem glæde, sorg og taknemmelighed over det liv, hun har fået og de valg og ofre som hendes forældre har truffet og betalt, for at hun kunne udleve en sorgløs og bekymringsløs barndom – men alt har som bekendt sin pris.
Kilde: Nordisk Film
…
Reklamelink:
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?

















