Ugens fototur – tættere på den nye Storstrømsbro end nogensinde før – se video
Denne uges fototur har budt på noget ganske særligt. Vi har nemlig været ude ved den nye Storstrømsbro – et sted, vi tidligere har besøgt flere gange, men aldrig med så imponerende detaljer som denne gang.
Selvom vi selvfølgelig har holdt os inden for den tilladte afstand, føles det som om, vi er kommet meget tættere på broen. Årsagen er vores nye drone, der er udstyret med et fantastisk Hasselblad-kamera med et 168 mm teleobjektiv. Kvaliteten og skarpheden i billederne er helt i særklasse – man kan tydeligt se de små detaljer i broens konstruktion, som ellers kun ingeniørerne og håndværkerne ser på nært hold.
Resultatet er en række billeder, der viser Storstrømsbroen på en ny måde. Det er fascinerende at se, hvordan det store byggeri tager form, og hvordan lys og skygge spiller hen over stålet og betonen. Den nye vejbane samt togskinner ser umiddelbart ud til at være helt færdig.
Vordingborg har aldrig været tættere på den nye bro – i hvert fald ikke gennem kameraets linse.






































