Det er helt nyt at du nu kan spille Scrabble på Vordingborg Bibliotek. Naturligvis står der nogle meget engagerede folk bag.
Fra 31. august 2026 spillers der Scrabble på Vordingborg Bibliotek, Sydhavnsvej 6, 4760 Vordingborg, alle mandage fra 19 – 22.
Der spilles 3 runder med start kl. 19:00, kl. 20:00 og kl. 21:00. Der spilles på tid for at sikre, at de kan overholde tiden og fordi de ønsker at følge Dansk Scrabbleforenings spilleregler. Der bliver ikke mødepligt, og man behøver ikke være der til alle 3 runder.
Spilleaftenen er åben for alle. For dem der gerne vil udvikle sig sprogligt og for dem der gerne vil dyrke det sociale. Dem der ønsker et konkurrenceelement kan melde sig ind i Dansk Scrabbleforening og få adgang til turneringer.
Der afholdes klubmesterskab, Vinter Pokal turnering og Liga turnering som kun er for medlemmer, og så er der DM i Scrabble som er åben for alle. Alle spil rates og alle turneringer kan give point til titlen som Scrabblestormester, så der er helt sikkert noget at spille for hvis man har et konkurrencegen.
Så hvis du er frisk på lidt hjernegymnastik, hvis du vil blive bedre til at stave, få udvidet dit ordforråd eller træne din hovedregning, så kom til Vordingborg Bibliotek mandag den 31. august kl. 19 og hør mere, eller skriv til Scrabblepsysj@gmail.com , slutter Anita Kjærgaard på vegne af Danmarks scrabbleentusiaster.

























