TP vvs i Vordingborg
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
GF Forsikring vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Venstre støtter ikke et nyt rådhus

Læserbrev: Onsdag aften var der kommunalbestyrelsesmøde: Som nævnt på dagens

møde, så sagde Venstre nej til nyt rådhus ved kommunalvalget i 2013, fordi vi ville prioritere en ny svømmehal fremfor en dyrt og flot rådhus. Denne prioritering er vi naturligvis stolt over, da det ville komme kommunens borgere til glæde og gavn.

Michael Seiding Larsen, venstre. Foto Anders Munch

Svømmehallen blev bygget og benyttes flittigt hver eneste dag af rigtigt mange mennesker

Blot en side bemærkning, jeg ikke fik sagt højt.

Min tale om punktet kommer her :

Det komme nok ikke som nogen stor overraskelse, at Venstres gruppe ikke kan følge indstillingen.

Jeg vil spare jer for alverdens detaljer om hvorfor det er en dårlig ide at bygge nyt rådhus til min. 125 mio kr., men sagen skal alligevel have et par ord med.

I Venstre har givet vores holdning til kende og det står vi naturligvis fast ved. Specielt når man ser tilbage på det foregående punkt vedr. likviditeten, så mener vi at det er meget økonomisk uforsvarligt at begive sig ud i et prestigebyggeri med et nyt Rådhus.

Vi støtter en mere økonomisk forsvarlig retning med en renovering af det nuværende Rådhus. Ved at sætte tæring efter næring og forbedre det eksisterende udviser vi en mere økonomisk rationel adfærd. En adfærd som vi skylder borgerne, at bruge skatteborgernes penge med omtanke, særligt i en situation hvor vi ikke har pengene, men fisker dem op af kassen,  når regningen på det nye rådhus skal betales.

Vi anerkender, at det nuværende Rådhus trænger  til en renovering, en renovering der allerede er godt i gang. Derfor giver det i vores optik ingen mening at investerer millioner af kroner på denne matrikel for så om 3 år at rive det hele ned for at lave p – pladser. I Venstre tror vi, at det nok bliver de dyreste p-pladser i hele regionen. Det er også vores overbevisning at dette er første skridt til en centralisering og at lysene slukkes i de kommunale administrationskontorer i vores købstæder. Men ja, vi kan jo tro forkert.

Man burde lytte til den brede befolkning der på ingen måder kan forstå den disposition flertallet med Socialdemokratiet for bordenden har taget. Og inden flertallet farer i flint og kalder det populistisk, at vi ikke vil have nyt rådhus, så vil jeg bare minde om Socialdemokratiets slogan under valgkampen var at lytte til borgerne. Gør man det, eller var det bare endnu et tomt valgløfte?

At man så forsøger at sælge ideen til borgerne med at kalde det ”Borgernes hus”. Så sent som i sidste uge kunne vi læse i avisen at man har tanker om et madkoncept som eksempelvis torvehallerne i København, hvor man vil kunne købe alt fra frugt, grønt men også øl og spiritus… Tja, så kan man jo spørge sig selv om det et en kommunal opgave at levere bygninger til sådanne tiltag ? Og indtil videre har man også smidt trumfkortet ved at nævne at man overvejer at flytte biblioteket tilbage til bymidten, hvor man under et tidligere S-ledet flertal mødte stor kritik for netop at flytte det fra bymidten og til Masnedsund, og nu skal det så måske tilbage igen. Alt sammen for at gøre det mere “spiseligt” og på den måde prøver at sælge det meget dyre prestigeprojekt.

Venstre kan derfor ikke følge indstillingen om er nyt Rådhus og vil gerne have tilføjet flg. protokollat:

Venstre kan ikke følge indstillingerne, da vi mener at etableringen af et nyt rådhus til min. 125 mio. kr. ikke burde iværksættes. Venstre ønsker en gennemgribende renovering af det eksisterende rådhus, særligt med baggrund i kommunens alvorlige økonomiske situation og stramme likviditet.

Venlig hilsen

Michael Seiding Larsen Larsen (V)

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….