Torsdag var en spændende dag på Teaterhøjskolen Rødkilde.

Alle er gamle elever fra Teaterhøjskolen Rødkilde. Fra højre: Maria la Cour, Joachim Bach Rosendal, Aske Hass Thorsen og Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet også kaldet Chamalie.
Teaterforeningen Bøgestrømmen, Lundby Efterskole og Teaterhøjskolen Rødkilde mødtes til suppe og forestilling.
-Dels indledtes et samarbejde med Teaterlinjen på Lundby Efterskole. De kom til suppe og så sammen med Teaterhøjskolen Rødkildes elever og andre publikummer forestillingen ”Under Mælkevejen” Fra Sjællands Teater, fortæller forpersonen for teaterforeningnen Bøgestrømmen, Trine Schlosser.
Alle de medvirkende var gamle elever fra Teaterhøjskolen Rødkilde der nu er uddannede skuespillere og hyret til at spille rollerne i denne forestilling.
-Det var et nostalgisk møde og en dejlig oplevelse at møde dem, lyder det fra Trine Schlosser, der har sin daglige gang på Teaterhøjskolen
UNDER MÆLKEVEJEN er en forestilling til unge (og voksne) om det at turde leve drømmene ud. Også de drømme, man skal finde mod til at stå ved.
Udover at handle om de unges drømme, tager forestillingen også fat på emner som angst, selvskade, klimakrise, ensomhed, sammenhold, livets skrøbelighed og søgen efter fællesskab.
.
Har du et event, arrangement, en vare, job eller andet? Du kan nå langt med en billig TEKST-ANNONCE


























