Bio Møn, Møn Bibliotek og Stege Fjernvarme blev ramt af strømafbrydelsen i Stege torsdag eftermiddag. Borgere med tid i Borgerservice og biografgængere til familiefilm måtte vente
Tommy Kort, der har flere roller og teknisk forstand, blandt de frivillige i Bio Møn var i dag på vej og hen og få gang i de servere, som modtager film og trailere til biografen.
Han fortæller, at da strømafbrydelsen skete i går kort før kl. 16 måtte en flok børn og deres voksne afvente at se ”Paw Patrol – Dino Filmen”. Det var ikke muligt at tænde for maskinerne af gode grunde.
Det lykkedes så alligevel en halv time senere.
Ligesom Tommy Kort kom langt med at genstarte serverne her til eftermiddag og få åbnet for filmvejen igen.
Kunne ikke give borgerservice
På Møn Bibliotek fik de også konsekvenser i mindst en halv time, da borgere med bestilt tid til at få pas og kørekort i borgerservice ikke kunne få betjening.
Besøgende kunne heller ikke låne materialer på maskinerne i det perioden med udfaldet.
Det løste personalet smart ved at vise folk, hvordan de kunne hente biblioteks-appen og låne den vej rundt.
Der fortæller afdelingsleder Stine Grabas.
– Nogle af kunderne til borgerservice blev og ventede, mens andre fik en ny tid, siger hun.
Det var cirka overstået kl. 16:30, som hun husker det, og biblioteket holdt bemandet åbent til kl.17, så der blev betjent nogle borgere den sidste halve time.
Der gik lige lidt tid med at få computerne helt godt i gang igen. De ansatte fik hjælp af supporten til at få det hele op at køre til borgerservice.
Ramte også fjervarmens drift
I følge elnet-selskabet Cerius var der tale om en uvarslet strømafbrydelse, der varede cirka fra kl. 15:38 til 16:59.
Det fik også konsekvenser for Stege Fjernvarme, som skrev følgende til deres kunder:
“Efter strømudfaldet tidligere var der desværre en vital komponent til styringen af fjernvarmen, der valgte at stå af, og vi kunne derfor ikke køre nøddrift.
Denne del er nu skiftet og det hele er på vej til normalen.
Vi beklager de eventuelle gener.”
1.300 blev ramt
Apropos det var en uvarslet afbrydelse, har vi forhørt os via Cerius presseansvarlige Philip Brønnum Olesen.
Han fortæller, at cirka 1.300 kunder blev ramt, den i alt halvandet time nedbruddet varede.
I Cerius sprog var det en højspændingsfejl i Stege. Da deres reparatører fandt det fejlramte kabel, tog de det ud, og ledte strømmen til Stege-brugerne ad andre veje, mens de reparerede.
– Vi har kabler nok til at nå hele jorden rundt og lidt til. Der sker fejl på dem. Vi er ude et par gange om dagen for at finde og reparere, siger Philip.


























