Der er forskellige bevægelser i butikslivet i Stege i denne tid. Vi har samlet nogle af dem i et kort overblik
Selvom det er blevet efterår og livet på Møn er ved at finde ind i lavere gear, er det ikke sådan, at det står stille på butiksfronten i Stege og Lendemarke.
Vi har samlet kort nyt om nogle af de bevægelser, som er i gang.
Blomsterbinder Tina Støving Nielsen og hendes Tinas Binderi er midt i oktober flyttet i nye lokaler på den gamle sukkerfabrik.
Det er mestendels en selvbetjeningsbutik med lange åbningstider.
Tina er flyttet fra nummer 78a i Storegade og har afsat butikken.
Ny på adressen bliver keramiker Anette Appel, som flytter fra Luffes Gård og ind i lokalerne, der ligger uptown Stege i svinget nær Mølleporten.
Hun har allerede meldt ud, at der bliver åbnings-begivenhed lørdag d. 28. november kl. 12-16
I Nummer 51a er kosmetolog Eva Lyhneborg i gang med forberedelserne til at åbne kosmetolog-klink med massage, ansigtbehandling, spraytan med mere. Forbipasserende kan følge, hvordan der er kommet flere møbler og flot folie på vinduerne. Der går rygter om, at det kan blive en åbning i november.
I går meldte indehaver Mette Bjerg Stæger med det driftige cafémiljø By-bjerg i nummer 19a på Storegade ud, at han hun har taget en svært beslutning. Caféen lukker fra nytår, hvis det ikke lykkes at finde en ny ejer inden.
Caféen har været til salg et stykke tid, men det er ikke lykkedes at få den afsat.
I sit opslag på caféens Facebookside, sætter Mette prisen ned. Hun lover også, at caféen fortsætter som vanligt året ud.
Vi har også gået på opdagelse i miljøet i den gamle sukkerfabrik. Denne gang lykkedes det os at rende på Jan Joensen, som for nylig proklamerede, at han og ven og makker Jesper Løje, åbner Møn & Øl og Vinbar, når tiden er moden.
Jan var i gang med støvsugeren i et det rå rum, som lige skal have have en omgang og designes, så hører vi nærmere.
Jonas Wilson, Øbageren, der også bor i den gamle sukkerfabrik, har valgt at udvide åbningstiderne her uden for den lange sommersæson. For at slå et slag med halen for et levende lokalt liv og arbejdspladser året rundt.
Han har fortalt til TV2 Øst, at det er blevet godt modtaget, at der er åbent fra kl. 8-17 og med aftenåbent torsdage.
Og så kan vi da nævne, at et par fra redaktionen på Vordingborg.in fik en enkelt julebryg på Gaströ søndag eftermiddag, som havde livligt besøg af internationale studerende, der var på tur til Møn. De hyggede sig med brætspil og lidt fra menukortet.
Helt stille er der vel aldrig i Stege vel.

Arkivfoto: Glimt fra Tirsdagsmarked.
























