Jesper Adler har længe talt varmt om den nye atomkraft! “Konservative har fremsat et medlemsforslag, som skal til afstemning på onsdag på byrådsmødet. “
I henhold til Initiativretten har Det Konservative Folkeparti pr. mail den 23. november 2024 anmodet om at få
optaget følgende sag på møde i Kommunalbestyrelsen den 18. december 2024:
“Det Konservative Folkeparti ønsker at skærpe ambitionen om at blive Østdanmarks grønne
kraftcenter
I forbindelse med realiseringen og understøttelse af Erhvervsmasterplanens vision om at blive Østdanmarks
grønne kraftcenter, ønsker Det Konservative Folkeparti, at kommunen aktivt skal arbejde for at blive
Danmarks første kommune, hvor der opføres et SMR-anlæg (Small Modular Reactor) på 300 MW.
Hvis Vordingborg skal imødekomme især de to planlagte P-2-X anlæg på Masnedø enorme behov for grøn
strøm, så kræver det produktion af mellem 3,3-5 TWh, når produktionsanlæggene er i fuld drift.
Det kan den planlagte og kommende udbygning af vind og sol i kommunen ikke løfte, uden at det ødelægger
store arealer af natur, marker, beboelsesområder mv.
Et SMR-anlæg kan imødekomme en stor del af det kommende energibehov, da det kan producere op til 2,4
TWh. Et SMR-anlæg har et arealbehov på ca. 2 HA og kunne placeres fx på Masnedø lige op til de 2
storforbrugende virksomheder. Mixet af SMR-anlæg, vind og sol vil være en kæmpe gevinst for ambitionen om
at blive Østdanmarks grønne kraftcenter.
Det Konservative Folkeparti foreslår, at Vordingborg kommune aktivt skal arbejde for at få ændret folketingsbeslutningen fra 1985 om ophævelse af Elforsyningsloven §11, stk. 6, så det bliver muligt at opføre det ønskede SMR-anlæg i kommunen”.
.