OPBYGGELIGT – Det kan menneskene også, udrette ting, hvis de slår deres lys sammen og lytter til skoven, havet eller måske en potteplante. Vi har været i børneteater til Sanseværks forestilling Børn af Gaia med 2. klasser fra Gåsetårnskolen.
Sådan en flok børn fra 2. klasse på Gåsetårnskolens Iselinge-afdeling har altså lopper. Men når du lige har sat dit lys på det fælles træ, lægger dig på puden, hører Gaias venlige tale, blide børnestemmer og dæmpet musik og får lagt en – måske opvarmet – sten på maven, så sker der noget med lopperne og uroen i kroppen.
I nogle minutter sænker roen sig over flokken i teaterrummet på Pavillon K en fredag formiddag i november til Sanseværks forestilling Børn af Gaia.
Vordingborg.ins udsendte bliver også heeelt rolig. Tanken, at det godt kunne være sådan en voksen skulle gå ind og se noget mere opbyggeligt børneteater, sniger sig på.
Det har ellers været lidt af en omgang, der er gået forud med oplæsning fra aviser hæftet på skuespiller Siri Haff Andersens kostume. Vi har hørt om isen der smelter, om havene der stiger, om kloden der brænder, om affaldet der hober sig op, om plastik i havene, om insekterne der forsvinder.
Al det der får kloden til at skælve, skal børnene kapere, mens de sidder med lysende hovedtelefoner på små puder og lytter.
Det bliver for meget for selv skuespilleren Siri, der falder til gulvet, tynget af klodens udfordringer.
Muligheder og skønhed
Men så bryder Gaia ind, stemmen af moder jord smyger sin ind i øregangene.
En venlige og beroligende stemme, der ser muligheder og skønhed omkring os. Børnene rejser sig halvt, kigger rundt i rummet, men der er ikke en person, kun stemmen i høretelefonerne.
Den taler om blødt grønt græs, om store sten med hulninger med plads til at hvile i og havets brusen, når du ligger på stranden med lukkede øjne.
Og spørger skuespilleren ”Hvorfor ligger du der klasket sammen som en våd avis?”
Myrer udretter fantastiske ting
Gaia opfordrer til at læse om myrerne i en bog, og så skifter det hele karakter. Vi går alle hen til lysende bord med noget mystisk pulver på, og Siri fortæller om de forskellige myrer og hvordan de arbejder sammen.
Mens hun flytter rundt på pulveret, der danner mønstre af flittige samarbejdende myrer, der hjælper hinanden og bygger nye tuer.
– Myrer kan udrette fantastiske ting, siger hun, mens børnenes opmærksomhed er lysende i sig selv.
Vi lærer, at de små myr ved fælles kraft har bygget tuer helt op til tre meter høje og 11 meter lange.
“Tænk engang at nogen så små, kan udrettet noget så stort”, siger Siri.
Hun siger også, at mennesker og myrer cirka er lavet af det samme.
Sammen er vi stærke
Man bliver helt svedt ved tanken og så bliver vi bedt om at gå ud i det mørke rum og finde vores eget lys, i form af pap-sten med lyskæder viklet om og placere det på et fælles træ, hvor vi samler os.
Siri læser op fra Bogen om Håb om kæmpe solcelleparker i Abu Dhabi, om 121 lande hvor der bliver samlet skrald på strande om en verden med flere træer og flere cykler. Hun læser også om Menneskets Lys.
Vi hører om den stærke kræft, når vi samler vores lys og kan gøre en forskel sammen.
Bagefter ligger vi der med bind for øjnene, sten på maven på et let tæppe og bliver helt rolige og næsten klar til at gå ud i verden igen efter at have lyttet til Gaia fortælle om sine svimlende 4 ½ milliarder år som jorden.
Siri spørger lige Gaia, hvordan vi kan finde hende og snakke med hende, når vi får brug for det.
Svaret er, at det kan vi ved at lytte til skoven eller havet, ja eller en potteplante.
Så kan vi høre og mærke jorden.
Deres Udsendte skal være ærlig og sige, at det kunne være helt rart at blive liggende en god halv time og lige fordøje det hele – ligesom blive i stemningen, nu når muligheden forelå.
Rart med roen
Men nej, vi måtte til det. Ud i efterårslyset og interviewe Ella og Mynte fra klassen.
Havde de nu forstået, hvad stykket handlede om og hvad synes de egentlig om at være i teatret?
– Det var dejligt, at der blev så stille. Det var lidt irriterende med larmen, da vi kom ud. Der var så roligt derinde, siger Ella.
Pigerne snakker om den dejlige musik i ørerne, sådan noget ambient noget, havets brusen og børnestemmerne.
– Det var rart at finde dit eget lys og ligge med den varme sten på maven. Som om, at der er nogen der holder af os, siger Mynte.
Der var ingen vaklen. Elle og Mynte var helt med på, at stykker handler om ikke at ødelægge vores jord og natur med skrald og forurening og alt det andet.
– Vi skal passe på jorden, vi lever på, vi skal ikke ødelægge den, siger Mynte.
– Vi spiser fiskene, fordi vi skal have noget mad, så vi skal passe på havet ellers dør vi, siger Ella.
– Jeg går glad hjem efter teateret, men bliver ked af det, når jeg tænker på, at vi ødelægger naturen, siger Mynte.
Ella mente hun havde regnet ud, hvordan det kunne lade sig gøre for skuespilleren at flytte rundt på det mørke pulver på lysbordet. Men vi ved det ikke, for da vi spurgte Siri, var det en hemmelighed. I hvert fald overfor journalisten.
Kort om forestillingen
Børn af Gaia spiller for tredje år og er sat op af teaterkompagniet Sanseværk, hvor Siri Haff Andersen er leder og skuespiller.
Mandag og tirsdag kommer der flere skolebørn og oplever den i Pavillon K.
Den bliver opført i samarbejde med AffaldPlus og har også spillet på Yderzonen. Det er AffaldPlus’ formidlingscenter i Næstved, hvor børn fra et stort opland får viden om affald, miljø, ressourcer, genbrug m.m.
Skolebørnene kan komme ind og se teaterstykker, fordi det er støttet af Vordingborg Kommune.





























