TP vvs i Vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
Vores Taxa fra Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Lollands Bank

Kvartet sprang ud som første studenter

Cecilie fra Næstved, Matias fra Nyråd samt Simone og Camilla fra Stege blev årets første studenter fra ZBC’s gymnasier i Vordingborg.

Matias, Camilla, Simone og Cecilie blev årets første studenter på ZBC i Vordingborg. Foto ZBC Vordingborg

Det var svært at se, hvad der strålede mest i solen. De hvide studenterhuer med farvede bånd eller de ualmindeligt brede smil lige nedenunder på de fire elever, der mandag morgen blev årets første studenter fra henholdsvis Handelsgymnasiet ZBC og Teknisk Gymnasium ZBC i Vordingborg.

Simone Jensen, Cecilie Fachman Hansen og Matias Bruun Værnskjold fra handelsgymnasiet, HHX, og Camilla Borregaard Thestrup fra teknisk gymnasium, HTX, blev alle færdige samtidig og fik sat huen på hovedet, mens lykønskningerne stod i kø fra familie og venner.

Forude venter nu studenterfester, sommerferie og en anelse vemod efter tre år på gymnasiet med gode klassekammerater og en lang række sjove og spændende oplevelser. – Noget af det bedste har klart været de mennesker, som jeg har været her med. Du tror, at alle ligner hinanden, men det gør de slet ikke. Der er så mange typer på den gode måde, forklarer den nyslåede HTX-student Camilla.

20-årige Matias fra handelsgymnasiet supplerer: – Jeg vidste godt, at jeg ville få en masse faglighed, men noget af det jeg også har lært er, hvordan og hvor vigtigt det er at prioritere sin tid og finde ud af, hvad der er vigtigt for mig. Jeg er blevet meget klogere på, hvad jeg selv mener og hvad mine holdninger er, og jeg må sige, at det virkelig er en fed følelse at kunne være med, mene og vide noget.

Følelsen af at være stærkt klædt på og rustet til fremtiden tager han med sig til Tyskland, hvor han efter sommerferien skal i praktik i en bank i München. Det sker gennem PIU-ordningen, der har til formål at give elever mulighed for at opnå erfaringer og kompetencer i udlandet. – Jeg vil gerne gribe den chance for at få nogle oplevelser. Det er ikke sikkert, at jeg får den chance igen, og jeg vil hellere det end sidde og bruge det næste år på at blive helt klar på, hvad retning mine studier skal gå i, udtaler Matias.

Huerne beundres og sammenlignes efter endt eksamen for de første fire studenter. Foto ZBC Vordingborg

Også skolekammeraten Simone skal til Tyskland. Hun har gennem PIU-ordningen fået en praktikplads hos Siemens. – Jeg vil gerne ud og opleve noget nyt og samtidig bruge nogle af de mange ting, som jeg har lært. På den her måde kan jeg samtidig blive bedre til sprog, forklarer hun.

Udlandet trækker Cecilie endnu længere væk. Efter sommerferien sætter hun kursen mod New Zealand, hvor hun skal være au pair. Et afbræk i studielivet inden det går i gang igen. Drømmen er at komme til at læse sociologi på Københavns Universitet. – Min baggrund her fra skolen er nok lidt anderledes end den, som de fleste af de andre på det studie har, men jeg tror faktisk, at det er en fordel. Det er i hvert fald det indtryk, som jeg har fået, når jeg har talt med dem derinde.

For alle fire gælder det dog i første omgang om studenterfester frem mod gallafesten på ZBC torsdag aften og den traditionsrige dimission dagen efter.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….