Efter mere end to årtier i spidsen for Vilde Vulkaner har Frank Villumsen besluttet, at tiden er kommet til at give stafetten videre. Frank fortsætter som direktør frem til og med Vilde Vulkaner 2027 og fratræder den 31. august 2027. Nu har bestyrelsen god til at finde den helt rigtige nye direktør.
Frank Villumsen er en del af Vilde Vulkaners historie. Han har gennem rigtig mange år stået i spidsen og været med til at forme den festival, som hvert år skaber fællesskab, ople-velser og minder for tusindvis af børn. Efter festivalen i 2027 sætter han punktum for sit ar-bejdsliv.
“Det er selvfølgelig en stor beslutning. Vilde Vulkaner har fyldt utrolig meget i mit liv gen-nem mere end 20 år, og jeg har mødt så mange fantastiske mennesker undervejs. Jeg er utrolig stolt af det, vi sammen har skabt, og af den udvikling festivalen har gennemgået,” siger Frank Villumsen.
Frank står i spidsen for Vilde Vulkaner 2027, som bliver hans sidste festival. Den 31. august 2027 siger han farvel til jobbet.
“Jeg har ikke lyst til bare at lukke døren fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt for mig at være med frem til Vilde Vulkaner 2027. Det bliver en særlig festival for mig, og jeg glæder mig til at opleve den sammen med alle dem, der er med til at få Vilde Vulkaner til at leve,” fortæller Frank.
“Fra bestyrelsen skal lyde en kæmpe tak for Franks engagement, hans utrættelige arbejde og for den forskel, han har gjort for Vilde Vulkaner. Frank har sat et meget tydeligt aftryk på festivalen, det er vi taknemmelige for. Heldigvis har vi endnu en Vilde Vulkaner-festival sammen, før vi skal sige rigtigt farvel,” siger bestyrelsesformand Malene Hansen.
God tid til at finde den rigtige afløser
For festivalens bestyrelse giver Franks udmelding mulighed for et grundigt arbejde med at finde en ny direktør til festivalen.
“At Frank har valgt at melde sin fratræden ud allerede nu giver os tid til at lave en god be-skrivelse af jobbet og vores forventninger til Vilde Vulkaners kommende direktør og vi kan sikre en grundig rekrutteringsproces. Samtidig kan vi også nå at trække uvurderlig viden ud af Frank og sikre en god overgang til den kommende direktør. Vilde Vulkaner er og kan
noget helt særligt og dens ånd og fællesskab skal bæres videre så vi bliver ved med at ud-vikle os sammen”, siger bestyrelsesformand Malene Hansen.
En helt særlig rejse
Gennem årene er Vilde Vulkaner blevet mere end blot en festival. Det er blevet et sted, hvor børn mødes, venskaber opstår, og hvor fællesskabet er i centrum.
“Det, jeg kommer til at savne mest, er selvfølgelig menneskene. Alle de medarbejdere, fri-villige, samarbejdspartnere og ikke mindst børnene, som hvert år kommer med en fanta-stisk energi. Det er dem, der har gjort det her arbejde så meningsfuldt.”
Efter Vilde Vulkaner 2027 venter en ny hverdag for Frank.
“Jeg glæder mig også til at få mere tid. Men jeg ved også, at det bliver mærkeligt ikke læn-gere at have Vilde Vulkaner som en stor del af min hverdag. Det er en arbejdsplads og en festival, som jeg kommer til at savne.”
En epoke slutter – men indtil da skal der endnu en gang skabes en Vilde Vulkaner-festival fyldt med liv, musik, fællesskab og store oplevelser for børnene.
Om Vilde Vulkaner Vilde Vulkaner er en børnefestival, hvor børn fra hele landet samles til musik, fællesskab og oplevelser. Festivalen samler op til 11.000 børn mellem 6 og 13 år. Børnene kommer fra sfo’er og klubber over hele landet.
























