Fishing Zealand og sportsfiskerforeningen Storstrømmen havde inviteret til fiskeri ved Gåsetårnet i voldgraven.
At der var inviteret til fiskeri i voldgraven er ikke hverdagskost. Mange ved slet ikke at der er masser af liv i voldgravens vand af fisk som aborre, skaller og karper.
Der går skælkarper på op til 15 kg.
-Vi laver dette arrangement for at skabe mere interesse om sportsfiskeriet. Vi vil gerne have nogle flere juniorer med i klubben eller bare på besøg. Måske til en aften hvor man reparerer sit grej og der kan vi være behjælpelige, fortæller Knud Stangegård, som er fiskeguide fra Fishing Zealand.
-Kan jeg redde et barn fra iPad-fælden, så er min dag reddet, lød det yderligere fra Knud Stangegård.
Der var ikke så meget gang i fiskene denne dag, men sidst de havde dette arrangement, blev der fanget rigtig mange fisk.
Formand for den lokale Sportsfiskerforeningen Storstrømmen, Per Mejer Rasmussen, fortæller at de holder til i et klasselokale på ungdomsskolen på Primulavej, men det er ikke optimalt, de vil meget gerne have deres egne lokaler.
-Vores medlemstal er stabilt, vi er omkring 50 medlemmer men mangler juniorer, fortæller formanden Per Mejer Rasmussen.
Klubaftener holdes på tirsdage i ulige uger fra kl 19:00 i klublokalet Primulavej 5 st.tv. i Vordingborg. Og på tirsdag vil der være foredrag eller fortælling om en rejse til Afrika og alt det fiskeri de oplevede. Alle er velkomne til at være med.
Klubben arranger masser af fisketure og der arbejdes også på en større tur.
Du kan evt kontakte formanden på tlf .40172309. eller mail: bakkeboelle@gmail.com.
Foto Anders Munch
VIND STORE GAVEKORT: Du kan tilmelde dig netavisens nyhedsbrev lige under dette opslag i det grå felt. Det eneste vi skal bruge er din emailadresse. Samtidig deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 1500 kr til vores tre Handelsstandsforeninger i Stege, Præstø og Vordingborg, samt et gavekort på 1500 kr til Kvickly Vordingborg. Vi trækker 31. oktober.



























