TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Restaurant i Vordingborg kinesisk
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Restaurant i Vordingborg kinesisk
OT Skabe i Vordingborg
Sydsjællands Entreprenørservice
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, StegeBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Vordingborg Hørecenter
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 07:45, d. 25. dec 2022

At øjne muligheder – og gribe dem

Da Henning mistede sit arbejde, blev det et springbræt til at prøve noget helt andet i sit arbejdsliv. Med vejledning fra jobcenteret i Vordingborg fandt han en vej, han aldrig havde forestillet sig!

Henning Hansen var 53 år, da han blev opsagt i sin stilling efter 17 års ansættelse. Virksomheden skulle flytte til Jylland, og da Henning gerne ville blive på Sjælland, valgte han at tage imod en opsigelsesordning. Efterfølgende kom han på dagpenge, hvilket var Hennings første møde med jobcentret. Det var ikke helt nemt, for det var et scenarie, Henning ikke havde forestillet sig at havne i: ”Mine holdninger var, at jeg skulle godt nok aldrig være på ydelse eller dagpenge, én der lever af andre skatteborgeres penge.” Derudover skulle det vise sig at være et særligt svært tidspunkt at stå udenfor arbejdsmarkedet, da corona-epidemien indfandt sig kort tid efter.

Foto jobcenteret

Et godt match og evnen til at holde sig i gang

I regi af jobcentret mødte Henning sin vejleder Bent-Ole, som han hurtigt fik et rigtigt godt samarbejde med. Henning oplevede, hvordan Bent-Ole både var med til at holde modet oppe og give et skulderklap, når han var lidt nede, men også til at give vejledning og sparring, f.eks. ift. jobansøgning. Han oplevede, at Bent-Ole hele tiden var i kontakt med jobcentrets virksomhedsservice, så han kunne give konkret vejledning ift. mulige jobs og praktikker: ”Bent-Ole er meget fleksibel. Han ser mulighederne. Når der er noget, jeg ikke har set”, fortæller Henning.

Hennings egen tilgang under sin ledighed havde også stor betydning for den måde, hvorpå Henning – ifølge ham selv – kom godt igennem forløbet, der strakte sig over knap 2 år. For ham handlede det om at holde sig i gang fysisk men også at holde den indre drift ved lige: ”Energien kommer af hele tiden at generere – komme op, tage nogle skridt hver dag. Det er mit råd til alle, der har svært ved at finde motivationen. Det er svært at stå uden job, og det kræver indre arbejde at komme igennem.” Dette var Bent-Ole også opmærksom på, husker Henning: ”Bent-Ole har rigtig mange års erfaring med det, han laver. Jeg kunne ikke finde en bedre sparringspartner til at komme i gang og til at holde den indre drift ved lige.”

Henning brugte tiden til at gå konstruktivt til værks. Han stod tidligt op hver dag, løb og cyklede og forsøgte at holde en fornuftig hverdagsrytme: ”Jeg må jo sande, at der godt nok skal holdes en skrue i vandet hele tiden (…) så du ikke falder for fristelsen og tror, at det er én lang ferie. Det må man ikke”. Derfor startede Henning også sit eget firma, indledte forskellige samarbejder samt engagerede sig i frivilligt arbejde for at bruge sin tid fornuftigt. ”Det gjaldt om aldrig at stå stille”, fortæller Henning.

Ny karrievej blev en mulighed

På et tidspunkt blev Henning ringet op af én af jobcentrets virksomhedskonsulenter med et tilbud om opkvalificering gennem et AMU-vagtkursus. Selvom Henning i starten var lidt skeptisk, sprang han ud i det, og blev positivt overrasket. ”Det er da det bedste kursus, jeg har været til, de sidste 10 år. Man skulle bruge alt i sig selv.” Henning peger selv på, at tiden måske også var moden for ham til at prøve noget andet efter så mange år i samme job. Henning bestod eksamen og var klar til at søge job. Der gik ikke mere end et par måneder, før han blev ringet op af vagtfirmaet G4S, der inviterede ham til samtale, hvorefter han fik tilbudt en fast stilling. Det at komme i job gjorde naturligvis stort indtryk på Henning, der fortæller: ”Det har været rigtigt vigtigt, ikke mindst for ens selvværd.”

Modenhed er et plus

I dag er Henning beskæftiget indenfor et helt nyt arbejdsområde, hvilket han er rigtig glad for. Han havde ikke regnet med, at hans ’historie’ ville få sådan en lykkelig slutning, når han husker tilbage til udgangspunktet: ”Opsigelsen var lige en måned inden coronaen, og det var en situation, der ændrede alt, også for sådan en gammel gut som mig, som prøver at finde arbejde som 55-årig, det var en historie i sig selv”. Her hentyder Henning til, at det ikke nødvendigvis er nemt at finde arbejde, når man kommer op i alderen, til trods for en stor mængde oparbejdet erfaringer og kompetencer. Tidligere arbejdserfaring og kompetencer er, ifølge Henning, slet ikke forgæves, heller ikke når man skifter branche: ”Uanset hvad du har lavet før – intet er forgæves. Du har en modningsproces, som du kan transformere til andre områder”, siger Henning og fortætter: ”Specielt et lille budskab til det grå guld, som det så populært bliver kaldt. Bare fordi de grå tindinger begynder at springe frem – den erfaring er bare så værdifuld. (…) Det er der brug for i vores samfund i dag. Brug for arbejdskraft. Brug for det vi har, så vi ikke smider barnet ud med badevandet.”

Henning oplever også, at hans nye teamleder sætter pris på hans modenhed og erfaring, og det giver ham naturligvis ekstra motivation. Hennings teamleder, Jimmy Metz, fortæller, at han er meget tilfreds med Hennings indsats ind til videre og uddyber: ”Hennings erfaringer fra en anden branche er absolut ikke spildt. Hans mange oplevelser med service gør det nemmere for ham selv at være et godt serviceorgan.” Jimmy Metz, har de senere år specifikt kigget efter medarbejdere i det ældre segment. Han oplever, at de generelt er en mere stabil arbejdskraft og har en livserfaring med sig, der bidrager positivt til varetagelsen af jobbet. ”Jeg oplever, at de lidt ældre generationer er mere omstillingsparate, og det sætter jeg stor pris på.” Henning har ikke været en del af Jimmys team så længe, men Jimmy Metz fortæller afslutningsvis, at Henning møder positiv på arbejde hver dag.

Positive fremtidsudsigter

Når Henning kigger ind i fremtiden, så mener han selv, at han også er at finde i G4S år forude – en fremtidsudsigt han selv er meget tilfreds med. Når han kigger tilbage på det forløb, han har haft i jobcentret, er det tydeligt for Henning, at der fra start var et klart mål med indsatsen og samarbejdet med Bent-Ole: ”Jeg ser det som masser af små usynlige puf i den rigtige retning mod et større projekt. Det bygger på den optimisme, der bl.a. har kilder i Bent Oles arbejde (…) Hvis jeg kan være fortrøstningsfuld i det, så håber jeg, at det kan smitte andre”, siger Henning og fortsætter: ”Da jeg skulle til mit første møde…allerede der skete der nogle lysglimt. Det er måske ikke så tosset alligevel. Den proces er så fuldbyrdet med det samarbejde med Bent-Ole. Hold da op, der bliver godt nok taget hånd om de folk, der har brug for det på jobcentret. Man skal ikke være så bange for at komme her.” Og om sin nye karrievej i livet, siger Henning at han ikke var endt her, hvis det ikke havde været for Bent-Ole: ”Det ved jeg, at jeg ikke var. Fordi jeg havde absolut ingen vagtambitioner.”

Historien er modtaget fra Jobforum

Kilde: Henning Hansen og Jimmy Metz, G4S og jobcenter Vordingborg.

9 timer siden

Lækre retter og god service satte scenen på Langøvej

17 timer siden

I tredje kvartal har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Vordingborg Kommune været på kun 17 dage.

17 timer siden

Debatindlæg af Kim Ingemann Erichsen (B) : Jeg glæder mig over, at der igen er

17 timer siden

Debatindlæg fra Helle Jørgensen: Det glæder mig meget at, vores udenrigsminister og statsminister kommer på

17 timer siden

Debatindlæg af Jørn Rasmussen: Så er den årlige tvangstømning af bundfældningstanke oprundet.

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg LåseserviceDu Milde Himmel vordingborg
17 timer siden

I tredje kvartal har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Vordingborg Kommune været på kun 17 dage.

2 dage siden

Vejdirektoratets entreprenør skal udskifte de eksisterende ventilatorer i Guldborgsundtunnelen. Det kræver en række

3 dage siden

Sponsoreret: Vinhuset Møn er kendt for de gode vine og lækre delikatesser. Bla. en rigtig

3 dage siden

Sponsoreret: Zalmiak i Stege forhandler både børnetøj og legetøj i god kvalitet. December og julen

4 dage siden

Christian Nielsen fra Bårse var blandt de 18 nyuddannede snedkere, der i år fik æren

4 dage siden

Restaurant Snekken på Nordhavnen i Vordingborg er nu lukket. Martin Rasmussen har kastet håndklædet.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –