Under pandemien planlagde tæt på hver femte hundeejer at tage deres hund med på arbejde, når arbejdslivet igen blev normaliseret.
Sådan er det ikke gået: En ny undersøgelse viser, at kun 2 procent tager deres hund med på arbejde. Professionelle hundepassere bliver heller ikke benyttet i samme omfang som planlagt. Det er en helt anden løsning, der er danske hundeejeres foretrukne.
Men sådan er det ikke gået: Resultatet af ny undersøgelse foretaget af Agria Dyreforsikring viser en markant forskel fra den tidligere forventning, hvor mange håbede på mere fleksible arbejdsforhold og muligheden for at tage deres firbenede venner med sig:
En undersøgelse foretaget i efteråret 2022 viste, at hele 20 procent af hundeejerne havde mulighed for at tage deres hund med på arbejde. Den nye undersøgelse viser, at der er langt færre, der udnytter denne mulighed i dag. Kun 2 procent af de danske hundeejere angiver, at de benytter sig af muligheden for at tage deres hund med på arbejde.
– Umiddelbart efter pandemien var der mange nye hundeejere i Danmark, som ikke havde fået vænnet deres hunde til at være alene, og måske derfor sigtede deres ejere mod tage dem med på arbejde. Jeg håber, at vi kan tolke de nye resultater som et tegn på, at flere hundeejere er lykkedes med deres alene-hjemmetræning, siger Tine Stabell, administrerende direktør i Agria.
Alene hjemme
– Det mest almindelige svar på spørgsmålet om, hvor hunden opholder sig, mens danskerne er på job, er, at hunden er alene hjemme, siger Tine Stabell, direktør i Agria.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste lader hunden blive hjemme, mens de er på arbejde. Hele 59 procent angav dette. 23 procent svarede, at de arbejder hjemmefra, er pensionister eller ikke arbejder.
Undersøgelsen belyser også, hvordan danske hundeejere vælger at organisere deres hverdag:
For 9 procent af hundeejernes vedkommende er venner, familie og gode naboer de “hundelivliner”, der hjælper med opsyn og gåture i hverdagen.
Kun 2 procent tager hjem fra job i løbet af dagen for at lufte hunden, og ligeledes er det kun 2 procent, der benytter sig af hhv. professionelle hundeluftere eller hundebørnehaver.