Kunstnetværket Møn Sydsjælland afholder kunstudstilling, lørdag den 5. og søndag den 6. oktober 2024, i Magasinbygningen på Rosenfeldt Gods, Rosenfeldt 1, Vordingborg.
Det er godsets kornmagasin, der danner ramme om udstillingen. Den restaurerede bygning er fra 1776 og emmer af atmosfære, som den ligger dér i smukke omgivelser tæt på den fredede hovedbygning fra 1868.
Kunstnetværket repræsenteres af 25 kunstudøvere, som viser deres kunnen indenfor malerier, akvareller, oliepasteller, keramik, smykker, installationskunst, emalje, heart art, collager m.v.
Fernisering lørdag kl 10.30, hvor udstillingen åbnes af Henrik Skora, som selv er mangeårig kunstmaler, og tillige forfatter til bogen Maleri & Mirakler.
Der vil være indrettet en lille café, hvor man kan købe te, kaffe og lidt sødt.
Udstillingen har åbent begge dage kl 10 – 16. Gratis entré.