Liberal Alliance indgår valgforbund med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten i Vordingborg Kommune.
I sidste uge blev det meldt ud, at Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fælleslisten havde indgået teknisk valgforbund til det kommende kommunalvalg. I pressemeddelelsen fremgik desuden, at der blev holdt en dør på klem til Liberal Alliance.
Denne dør er nu blevet åbnet og Liberal Alliance indgår nu i det fælles valgforbund.
Nicholas Kobborg Andersen som er spidskandidat for Liberal Alliance udtaler:
”Et valgforbund bestående af mindre partier tiltaler mig. Vi er selv et mindre parti, og ved et valg vil vore muligheder for at opnå et mandat til kommunalbestyrelsen blive styrket i dette valgforbund, og det er vigtigt at vi får fremmet den liberale sag i kommunen”
Der er stor glæde blandt de 3 oprindelig valgforbundspartier, at Liberal Alliance vil være en del af holdet.
Jesper Adler udtaler på de 3 partiers vegne:
”Det er en styrkelse at få Liberal Alliance med i vores valgforbund. Det befæster vores mål om at give vælgerne i kommunen et seriøst alternativ, når de skal i valgboksen. Nu ser vi frem til en god og underholdende valgkamp”.
Hilsen
Nicholas Kobborg Andersen Jesper Adler
Spidskandidat Liberal Alliance på vegne af valgforbundet
Konservativ spids- og borgmesterkandidat