Første spadestik til den nye Storstrømsbro er taget af blandt andet borgmester Mikael Smed.
Borgmester Mikael Smed tog torsdag den 27. september første spadestik til den byggeriet af den nye Storstrømsbro. Det skete på Masnedø sammen med Guldborgsunds borgmester John Brædder og bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
I sin tale glædede Mikael Smed sig over, at arbejdet nu blev sat i gang for alvor, og kaldte den nye Storstrømsbro for en nødvendig investering, som de kommende generationer vil få glæde af, og som vil bidrage til, at sikre balance og muligheder for at bo og leve i provinsen, og arbejde i Hovedstaden.
Han pegede også på den store strategiske betydning som den nye Storstrømsbro vil have på infrastrukturen både lokalt, regionalt og internationalt, og henviste til en samfundsøkonomisk analyse som viser, at den årlige passagertrafik over Storstrømsbroen vil stige fra 1,7 mio. passagerer til 3,3 mio. passagerer når Storstrømsbroen og Femernforbindelsen er etableret.
Om Storstrømsbroen
• Broen bliver ca. 4 km lang og er Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
• Storstrømsbroen får elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t og en tosporet landevej til 80 km/t.
• Broen får gang- og cykelsti.
• Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023.
• Den samlede pris for projektet inklusive nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er ca. 4,1 mia. kr.
Kilde: Vordingborg Kommune
________________________________________________
Gratis: Deltag i lodtrækningen af gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.
Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.
Tilmeld dig avisens nyhedsbrev lige under denne artikel, så deltager du automatisk i lodtrækningen.
Konkurrencen udløber den 17. okt., hvorefter vinderne vil blive kontaktet.