Mange benyttede sig af muligheden for en gratis retur tur med færgen Ida mellem Stubbekøbing og Bogø. Stubbekøbing havn var fyldt med flotte gamle biler.
Carsten Hansen fra Næstved holdt i forest banen til færgen på Bogø til Stubbekøbing. Han var afsted i en Opel Kadett Coupe fra 1979. -Det er vores første tur i denne bil, men jeg har også en kadet fra 1957, fortæller Carsten Hansen. Han har kørt veteranbil siden 2006 og elsker det.
Han har købt bilen som den står og ville ikke fortælle prisen, men vi kunne regne ud, at det ikke var så lidt, fordi der ligger enorm mange arbejdstimer i den. -Nej, jeg er blevet for gammel til at renovere sådan en bil. Det koster masser af tid og mange penge!
Carsten fortæller også at han og ægtefællen Gurli kører ca. to gange om måneden med en af klubberne.
Han er med i tre klubber:
Historisk Opel Klub Danmark
Dansk Veteran Klub
Sjællands Motor Veteraner.
Jens og Anne Ejlersen fra Bogø var afsted med deres Austin Mini fra 1981. Den har en motor på hele 980 cm3.
-Vi har haft den i to år, vi købte den af vores søn som havde den i tre år. -Handelsprisen i dag er nok omkring 70.000 kr, lyder det fra Jens Ejlersen.
-Vores plan i dag er at lade bilen udstille på havnen i Stubbekøbing og ellers hygge med de andre ejere af veteranbiler, fortæller Jens.
-Hvor tit vi kører i bilen? Det gør vi eller jeg en til to gange om ugen, så kører vi Bogø rundt, griner Jens.
Jens fortæller også, at bilen er så gammel at den ikke har bremseforstærker på, så der skal altså trædes hårdt!
PS: Tirsdag aften fra 17.30-18.30 er der vetranbiler på Nordhavnen i Vordingborg. Derefer kører “kolonnen” videre ad en ikke klarlagt rute, fortæller Carsten Hansen fra Næstved.


























