Tilflytter og teknolog Frits Lyneborg har sammen med erhvervsmanden Lars Kolind skabt GDPRchat med kunstig intelligens. Den er et europæisk alternativ til chatbots fra USA og Kina
Velkomstskærmen fotograferen på journalistens bærbare mac.
Vi hejser lige det lokal-entusiastiske flag og starter med, at en af de to mænd bag den ganske nye GDPRchat bygget på europæiske værdier, bor i Stege og hedder Frits Lyneborg.
Han er systemarkitekten bag den nye chatbot skabt sammen med Lars Kolind, som mange kender fra hans lederkarriere i Oticon, men måske også som serieiværksætter og både medstifter og investor i den aktuelle chatbot.
På sin vis et umage par, som med kunstig intelligens, sprogmodeller og andre værktøjer har skabt et alternativ til for eksempel den populære amerikanske ChatGPT.
Den ene er den tekniske wizard, den anden lobbyisten og markedsføreren. De har kastet sig ud i det på egen hånd, fordi det ikke ligger lige for at finde investorer til så ”frækt et projekt” i de indledende faser, fortæller Frits.
Han kalder sig selv for teknolog, er tidligere IT-og udviklingschef og aktuelt administrerende direktør, indtil de får en direktør ansat i GDPRchat.
Fritz Lyneborg ved Møn bibliotek. Man kan godt siger, at hans chatbot er et digitalt bibliotek.
Frits er meget optaget af, at GDPRchat er bygget på europæiske værdier og beskytter vores data mod russerne, kineserne og amerikanerne. Det udfolder sig gennem, hvad det er for et stof, der ligger bag svarene, når du får på dine spørgsmål til robotten.
Det vil vi gerne forstå, hvordan de arbejder med i den danskbyggede bot.
Vi har også undret os over, hvorfor det lige er Frits og Lars, der kommer med den her chatbot. Hvorfor ikke en af de store spillere indenfor IT i Danmark eller andre lande, som står op imod amerikansk Big Tech.
1.000 nye brugere dagligt
Inden vi får alle svarene fra den yderst entusiastiske og, undskyld Frits, ganske nørdede, chatbot-opfinder, skal det med, at GDPRchat lukker cirka 1.000 nye brugere ind dagligt.
Det har de gjort de seneste par uger, så det begynder at ligne noget med den kritiske masse af brugere.
– Det er en eksplosion på den korte bane, mener Frits Lyneborg og tænker lidt over, at det kan synes lidt skørt for omverdenen, hvad det er han og Kolind har gang i.
Tag en øl til ville folk nok sige
– For to måneder siden, hvis jeg sad med huller i bukserne i Syddanmark på en ø og sagde, at jeg ville tage kampen op mod ChatGPT, så ville folk sige, at jeg var en taber og ”flot min fine ven, og tag en øl til”.
Jeg kunne lige så godt have sagt, at jeg havde opfundet en ny version af skak, og nu bliver jeg millionær. Men nu får piben en anden lyd, fordi vi viser det frem. Så bliver vi til Frits og Lars, der står bag GDPRchat, siger Frits.
Foto af Lars Kolind fra Facebook – lånt af GDPRchat
Lars Kolind skrev følgende i et opslag på sin Facebookside i går:
“Vi prøver ikke at overbevise nogen om at GDPRchat er bedre end ChatGPT eller Claude. Men GDPRchat er europæisk og GDPR-sikker, dvs at den kan reducere det enorme flow af data om personer og virksomheder, som følger af brugen af de amerikanske AI-modeller.
Det er et næsten eksistentielt problem for Europa, hvis amerikanske og kinesiske firmaer sidder inde med detaljeret og opdateret viden om alt og alle. Det er det, GDPRchat skal begrænse.”
Europæiske byggeklodser
Det særlige ved GDPRchat er, at den er bygget med europæisk kunstig intelligens og bliver hostet på europæiske servere med en god databeskyttelse.
Det handler om en teknologisk værdikamp i forhold til, hvem der magten over de svar du får, når du rådfører dig med en chatbot.
Den fungerer i øvrigt på europæiske sprog også ukrainsk, islandsk og norsk. Det er vigtigt med ukrainsk, fordi stifterne støtter landet i deres kamp mod Rusland.
Hvilken vej vælger du?
Har selv bygget og startet op
– Vi har lukket et hul, og vi har selv sørget for finansieringen til at starte med, siger Frits.
Den tidlige kapital har de primært selv skaffet, fordi den er svær på den rene idé at skaffe investorer i Europa.
Men nu hvor GDPRchat er ude i markedet, bliver Lars og Frits anderledes interessante, fordi deres chatbot viser sit værd i virkeligheden. Det giver en helt anden europæisk investor-interesse, siger Frits.
Det er lidt anderledes end i USA, hvor du kan komme længere fra start af med et godt pitch deck. Som Frits kalder det. Det betyder frit oversat en flot præsentation, der udfolder din idés potentiale på markedet og andre parametre.
Omfordele ressourcer
For Frits handler det også om, hvem der har magten, hvem der så at sige fører ordet og hvordan vi omfordeler ressourcerne.
Han sammenligner det med, at vi betaler skat og mener vi er gode i Danmark til at forstå, at skat er noget, vi giver til hinanden.
– Skat er i virkeligheden en omfordeling af ressourcer til et fælles bedste, siger han og fortsætter:
– Når de tager mine data i USA, er det også en omfordeling af ressourcer. De tager vores data, de får arbejdspladserne der følger og sidder med magten, siger Frits.
Cloud Act giver uindskrænket magt
Han uddyber ved at bringe den såkaldte Cloud Act på banen.
Det står for Clarifying Lawful Overseas Use of Data og betyder kort fortalt, at alle amerikanske virksomheder og organisationer er forpligtede til at aflevere alle deres data.
Uanset hvilket land deres servere står i. Ergo den giver uindskrænket magt til Donald Trump, den amerikanske stat, politi og efterretningstjeneste.
Frits forklarer, at Trump og myndighederne kan bruge denne ret, dette krav, uden at fortælle det til nogen. Underforstået de har adgang til nærmest endeløs viden om os alle sammen, uden vi ved, hvad de ved.
Han er overbevist om, at den amerikanske regering henter data på folk for at målrette deres indsats for at få Grønland over i deres kurv.
– Hvis man ikke ser, at USA er korrupt lige nu, er man godt nok blind. Hvor skal magten over data lige henne? Den kamp sker lige nu, og det er problematisk, hvis vi siger, det er lige meget, hvad Open AI og Facebook ved om os, siger Frits.
Du skal nemt kunne slette dine data
I Europa skal Open AI tilbyde dig, at du kan se dine egen data og har muligheden for at slette dem.
I Frits og Lars’ GDPRchat, viser den dig det hele, og du har tydeligt valget at slette dine data.
Du kan også slette hos ChatGPT, med der er muligheden glemt og gemt og sværere for brugerne.
For Frits er det springende punkt, at europæerne stadig er demokrati og folkestyre. I modsætning til stormagterne, der erobrer lande og kun er optaget af egen sag.
Spørg botten om dig selv
Han foreslår du laver testen ved at spørge ChatGPT, hvad den ved om dig selv. Så får du et billede af omfanget af deres data.
Han nævner i forbifarten, at vi også skal huske at Apple og Android altid ved, hvor du er, hvordan du bevæger dig og hvem du er sammen med. Så det gør Trump også kan man sige.
– Det er skræmmende, siger Frits. Han frygter at adgangen til det store hav af data bliver samlet på færre hænder og dermed også magten.
Kort om GDPRChat rent teknisk
Lars og Frits chatbot er bygget på sprogmodeller. Aktuelt er ingredienserne 91% Mistral og 9 % andre modeller. Den består af 14 roller af forskellige typer teknik, der taler med hinanden på Large Language Models (kalder: LLM).
Deres robotter kigger hver uge på nye modeller og sammenligner på en række parametre. De skifter ud i maskineriet, hvis der er noget nyt, som er smartere.
– De kinesiske open source-modeller, er oftest stærke på mange parametre. Men de er politisk prægede.
Hvis du spørger dem om, hvad der foregik på Den himmelske Freds Plads i 1989, svarer de, at de hellere vil tale om noget andet.
Det er jo ikke så fedt, hvis vi gerne vil fremme demokrati, siger Frits.
Hvordan sikrer du svaret?
Når GDPRchat afprøver andre modeller på markedet, tester de dem med en række spørgsmål og på forskellige sprog. Svarene skal så matche det europæiske værdisæt.
Det er en vurdering af det botten svarer, måden den behandler data på og på søgeresultaterne.
Ifølge Frits har russerne bygget bots, der ligger og forurener 10 % af internettet og robotsvarene med påvirkningskampagner. Han taler om trojanske heste af informationer.
Ditto de kinesiske chatbots, som også giver deres værdiladede svar.
– Du kan for eksempel ikke spørge, hvilken fremtrædende kinesisk politiker, som ligner Peter Plys. Det vil den ikke svare på. For det er landets leder Xi Jinping, siger Frits.
GDPRchat lakmustester på falske nyheder ved deres tillid til, at der stadig eksisterer en journalistisk integritet. Hvis engelske BBC, et fransk dagblad og Danmarks Radio skriver det samme on et emne, men en ukendt hjemmeside, skriver det stik modsatte, så ringer alarmklokken.
I fundamentet bag GDPRchat, handler det altså rigtig meget om, hvad det er for et stof, der giver dig svarene på dine spørgsmål.
Udvælgelsens magt og ønsket bag
– Hver gang du svarer på et spørgsmål, hver gang du udvælger information, har du en magt. Udvælgelsen er magt. Udvalget er styret af et ønske, du har, siger Frits og eksemplificerer:
– På Facebook er ønsket, at du bliver engageret, så du klikker mere. På et privat medie som Ekstra Bladet er ønsket, at du klikker mere rundt, hænger ud, bliver mere chokeret og ser flere reklamer.
Vores medies mål er, at du får præsenteret svar med afsæt i europæiske værdier, siger Frits.
I GDPRchats svarmodel insisterer de eksempelvis på at kalde Ruslands krig med Ukraine for en invasion.
Vi skal altså forstå, at der ikke eksisterer et sådan rent og renset neutralt svar på noget spørgsmål eller noget søgeresultat med nogen robotmaskine.
Der er altid værdier, propaganda, censur eller markedsføring iblandet svarene. Alt efter hvem der har magten over de forbaskede svar.
Familieliv – Frits hjælper hustruen Eva med at gøre klar til butik i Stege
Hvad er levebrødet?
Men hvad er egentlig forretningsmodellen bag den dansk byggede bot, blandt andet skabt fra en idyl i Stege på Møn?
– Det er basalt købmandskab. Vi køber nogle tekniske ydelser og lukker folk ind i botten gratis, men tilbyder abonnementsmodel med flere muligheder for større brugere og giver dem retten til at stille flere spørgsmål m.m., siger Frits Lyneborg.
Han og Lars Kolind ser Europa som deres primære marked. Men det vil ikke genere dem ét sekund, hvis for eksempel også australierne begynder at bruge GDPRchat. Eller amerikanerne for den sags skyld.
Frits på besøg hos IT-iværksætter Morten Rikard, der driver kontorfællesskab i Stege og selv arbejder med kunstig intelligens
Botten bygget her
Det opleves lidt magisk, at botten er bygget her i vores pastorat.
Så vi spørger lidt til det med, at Frits og familien er flyttet hertil fra København.
– Vi er flyttet til noget og ikke væk fra noget. Folk er virkelig søde i Stege og vi har vandet og naturen fem minutter væk, siger Frits.
Han og hustruen Eva, som snart åbner butik på Storegade i Stege, bor centralt i Stege med deres lille barn og er godt tilfredse. De har boet her i snart to år.
At det blev sådan, skyldes deres besøg en sludvåd novemberaften, hvor parret kørte til Stege for at få sig et måltid. De havde bemærket, det er en by med vand på begge sider og var nysgerrige.
Det skulle vise sig at have en magnetisk tiltrækningskraft på Frits og Eva, der lå på lur efter at bo andetsteds end i København.
– Vi blev nærmest forelskede, det øjeblik vi kørte over Storebro. Folk var ufatteligt søde. Vi kunne næste ikke tro det. Det var så inspirerende, faldt næsten bagover det ufattelig liv og mange foreninger og virkelig mange tilbud i hverdagen.
Vi føler, vi har flere muligheder her, end hvis vi boede på Rådhuspladsen eller Nørrebro, siger Frits.
Bot-bygning er ligeglad med geografi
Han indskyder, at det også var svært i starten, med køreturen til hovedstaden for at arbejde og have et trivselsfyldt familieliv.
Det fungerer bedre, når du kan sidde indenfor de historiske byvolde og bygge et europæisk alternativ til ChatGPT.
Den slags opfindelser med de værktøjer, de bliver skabt af, er meget lidt afhængig af dit geografiske opholdssted.
Det er også vigtigt for ham at møde andre der arbejder med det samme, og udvikler systemer med teknologiske værktøjer.
Derfor har familie haft to boliger, så der også var overnatning i hovedstaden.
Men Frits har tunet sig ind på, at det er muligt at finde åndsfæller i det nære nabolag. Blandt andet i Morten Rikards kontorfællesskab på Storegade.
– Jeg kan godt lave et progressivt europæisk kunstig intelligens-projekt med base i Stege og have adgang til alle herlighederne lige uden for døren, siger Frits Lyneborg.
