Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
Kafedaki i Viemose med brugskunst
Tage Klee kunstfotograf
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Penta Sikring tyverisikring

Sport

50 års fodboldfest

Publiceret

: ,

Til november kan Idrætsforeningen Svend Gønge fejre 50 års jubilæum.

Fodboldafdelingen fejrer dog begivenheden allerede på lørdag den 24. august, for at kunne markere jubilæet med rigtig udendørs fodbold.

Alle nuværende og tidligere Svend Gønge spillere er inviteret til at komme og spille små kampe med og mod deres gamle fodbold kammerater. Herudover bliver der er kamp mellem det nuværende 1. hold og et ”All Star” hold bestående af ”pensionerede 1. holds spillere”.  Fodboldformand Anders Jacobsen fortæller ” Vi håber at samle op i mod 400 såvel unge som ældre Svend Gønge spillere på vores dejlige anlæg i Køng på lørdag”

Idrætsforeningen Svend Gønge så dagens lys 29. november 1969 og var en fusion mellem Køng Gymnastikforening og Lundby Gymnastikforening. Arkitekterne bag den nye forening var Egon Jacobsen, der repræsenterede Køng og Uffe Nielsen, der repræsenterede Lundby. Både Egon & Uffe vil være tilstede ved fodboldafdelingens jubilæumsfest.

Familien Jacobsen har gennem alle 50 år og nu i 3 generationer haft et kæmpe engagement i fodboldafdelingen. Egon Jacobsen har for eksempel været non stop træner i klubben fra 1970 – 2011, altså 41 år i træk.

Sønnen, Anders Jacobsen har været Fodboldformand siden 1993, altså indtil videre 26 år i streg. Egons datter og Anders’s tvilling søster Bettina er ligeledes mangeårigt medlem af fodboldudvalget. Både Anders og Bettina har børn, der fra barns ben har været meget aktive i foreningen, så Svend Gønges Fodboldafdeling har været en passion for familien Jacobsen nu gennem 3. generationer.

Som mange andre Idrætsforeninger mærker Svend Gønge også den øgede konkurrence fra alle de nye tilbud, der er kommet til i løbet af de sidste 50 år. E-sport og Ipad’s var f.eks. ikke begreber man kendte til da foreningen blev grundlagt.

Alligevel er det en stærk og velfungerende fodboldafdeling, der fylder 50 år. ”Vi har et dejligt anlæg i Køng, der blev udvidet med ekstra 8 mands baner i 2012” fortæller Anders Jacobsen. Vi har for nylig fået renoveret vores omklædningsfaciliteter og midt på anlægget har vi ”Oasen” med sponseret gratis kaffe til kampene. Vi har en rigtig god opbakning fra mange lokale erhvervsdrivende, ligesom vi har mange frivillige, der bakker op både som trænere, med udvalgsarbejde og med arbejdstimer i forbindelse med større arrangementer. ”Stort hurra for alle, der er med til at holde fodboldafdelingen kørende, således at vi ikke kun har 50 års fortid, men også en masse fremtid til glæde for ungdommen og vores lokalsamfundet” slutter Anders Jacobsen.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg