Kørte 197 km/t, hvor højest tilladte hastighed er 90 km/t.
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod fredag aften på Sydmotorvejen ved Farøbroerne, hvor der er hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Det valgte en udenlandsk billist at se fuldstændig væk fra, for han blev blitzet og målt til at ræse forbi ATK-bilen med 197 km/t. Bilen blev umiddelbart efter identificeret – i Gedser, hvor bilisten holdt og ventede på færgen til Rostock. Det var en 38-årig udenlandsk mand, som blev sigtet for hastighedsovertrædelsen, og da han var målt til at køre mere end dobbelt så hurtigt som tilladt, blev hans bil beslaglagt på stedet.
I samme kontrol blev der denne fredag også udskrevet 87 fartbøder og 13 klip. Kontrollen foregik i tidsrummet 19.00 – 01.00