Søndag middag tog topholdet Vordingborg IF hjemme imod Frem Sakskøbing.
Det lignede inden kampstart en sejr da Vordingborg IF er absolut tophold og gæsterne absolut bundhold.
-Vi fik det vi kom efter, oplyser træner Jan Faber.
Vordingborg kom foran 1-0 efter 11 min ved Mikkel Bruun. Gæsterne fik udlignet til 1-1 efter 34 minutter hvilket også var stillingen ved halvleg.
Mikkel Porsborg Pedersen bragte Vordingborg foran 2-1 efter 60 min. Nicolai Andreasen fik scoret for hjemmeholdet til 3-1 efter 65 minutter og Michael Holm Olsen til 4-1 efter 85 minutter hvilket blev kampens resultat.
Vordingborg IF fører grupper med 26 point foran Slagelse med 25 point.
Næste kamp er igen vigtig, det er mod Ringsted på udebane lørdag kl. 13.00.
Ringsted ligger på en 3. plads med 20 point.























