Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Jeg har tit været i tvivl om hvor meget min egen familie deltog i Krigen i 1864. For et halvt år siden så jeg så i Sall-data, den liste med de personer, der havde søgt om at få en erindringsmedalje for deres deltagelse i krigen 1864.
Illustrationsfoto “Erna i Krig”.
Min oldefar, Søren Hansen, der senere var skovfoged i Skovhuse, Ø. Egesborg sogn, deltog fra 29 jan. til 13 august 1864. Hans brødre, Niels og Lars deltog også.
Niels var underkorporal og han blev taget til fange på Als 29 juni 1864, da det afgørende slag blev sat ind af Bismarcks tropper.
Lars har tilsyneladende ikke søgt om medalje, men der er en beretning om at han havde drukket en del snaps under krigen. Det fortsatte han med efterfølgende og kunne også være lidt voldelig mod sin kone, når hun bebrejdede ham hans last. Så fandt hun på at ryste stængeloftet, hvor han gemte flaskerne, så de faldt ned på logulvet og smadrede. På den måde afslørede han sig selv, og han kunne ikke bebrejde hende for noget.
Hjemme i Nedermarken døde deres far, min tipoldefar den 7. juni 1864 samtidig med at de 3 sønner lå på Als og ventede på tyskernes overfald og det afgørende slag, som kom den 29. juni. Det har ikke været så sjovt for min tipoldemor med 3 sønner ved fronten. Hun havde dog 1 søn og 2 døtre hjemme.
Alle 3 vendte hjem fra fronten. Ingen af dem havde været såret. Niels havde dog været på Lazarettet i Nyborg.
Min kone Anne- Lises oldefar, Lars Pedersen i Tågeby fik også medalje. Han blev taget til fange ved Dybbøl den 17. marts 1864. Det gjorde Lars Pedersen fra Everdrup og Christian Ravn fra Nyråd også. De blev ført til overnatning i kirken i Gråsten. Næste dag blev de fleste ført til arresten i Flensborg.
Den følgende nat flygtede Christian Ravn over tagene fra arresten i Flensborg. Herfra gik han til Aarhus via Tønder. Fra Aarhus gik turen hjem til Nyråd, inden han meldte sig til Garnisonen i København.
Jeg var ved Dybbøl i juli og hørte forskellige foredrag om krigsfangerne m.m. Alle krigsfangerne kunne selvfølgelig ikke være i Flensborg Arrest; men blev ført til tyske fængsler uden for Slesvig-Holsten.
Vi fik også fortalt om soldaternes udrustning. Udover våben og ammunition, var tornisteren en vigtig følgesvend med varmt tøj og ekstra støvler. Danske soldater havde langskaftede støvler, hvorimod de tyske kun havde kortskaftede. Det resulterede i, at lå der en død dansk soldat på slagmarken, så havde han ikke støvler på. Dem var der en tysk soldat, der havde fået selvejerfornemmelser til.
Min oldefar i Thy, Christen Larsen Bovbjerg, deltog også; men jeg har ikke nogen medaljeberetning om ham.
Det har været en meget trist oplevelse, at vende hjem fra krigen som tabere. Og trist at politikerne ikke kendte Deres besøgelsestid og fik afstemningen i 1864-65. Det havde næsten givet det samme resultat som i 1920.
Skrevet af Vagn B. Nielsen.
..
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv
