Ugens historie fra Langebæk Lokalhistoriske Arkiv: Kallehave Skole.
Kallehave Skole blev oprettet i 1810 på Ny Vordingborgvej 32 i Kalvehave. Den lå på matrikel nr. 1 a i Kalvehave på Lille degnehoved Lod.
Det havde været degnen Jacob Gudenschwagers gård og før ham de andre degnes gård. Han døde i 1804.
Degnestillingerne rundt omkring blev nedlagt og det gjorde den også i Kallehave. Det var billigere at have en skoleholder, og skoleholderen underviste måske mere bredt. Degnen havde kun konfirmationsforberedelse sammen med sit kirketjenerjob.
Den første skoleholder fra 1810 -1819 var student Halvor Severin Malling
Så fulgte : 1819 – 1847 : cand. Phil. Peter Schytte
Nu kom der en lærer 1847 – 1880 : Gustav Petersen
Den sidste lærer 1940 – 1960 : F. Vestergaard Kristensen
1901 blev skolen treklasset, da der blev ansat både en andenlærer og en forskolelærerinde. Den var så treklasset lige til 1960, da den nye Kalvehave Skole blev bygget.
2.-lærer i 1937 – 1965 var Gotthelf og Arne Rasmussen og forskolelærerinde 1952 – 1960 var Mariette Møller. De flyttede begge 2 med til den nye skole sammen med Vestergaard.
Kirketjenerjobbet blev i 1804 til et graverjob. Der blev i 1804 bygget en graverbolig nord for kirken. På et tidspunkt var der hele 2 boliger på kirkens grund.
Navnet Kallehave har skiftet en del i tidens løb. I 1933 blev det ændret til Kalvehave.
I 1304 brugte man navnene Skaanningehafn og Kaluhaghæ. Senere blev det til Kallehauge ( kalvenes have). Fra ca 1600 – 1933 brugte man det mere mundrette Kallehave.
Skaanningehafn var Gl. Kalvehave med dens lille havn. Det var fiskerihavn med stort sildesalg til Falsterbo. Omkring 1600 blev der mere fast færgefart fra Kallehave Færgegaard til Koster Færgegaard.
1897 kom Kallehave Stationsby til med Kalvehavebanens oprettelse.
Vagn Boberg Nielsen med Vestergaards skolehistorie og www.Laloar som kilde.
Tak til Langebæk Lokalhistoriske Arkiv























