To ud af tre danskere ønsker den samme eller lidt højere levestandard i pensionstilværelsen, som de har nu. Det viser
en ny Epinion-undersøgelse for PFA, der peger på, at det for mange vil kræve mere opsparing eller flere år på arbejdsmarkedet at opfylde de ønsker.
Pfa oplyser i en skrivelse:
Danskerne vil ikke tilbringe livet som pensionist på økonomisk smalhals. Tværtimod ønsker to ud af tre danskere at have det samme eller endda mere at gøre godt med i pensionstilværelsen som nu. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for PFA blandt 2.175 danskere.
Her svarer 65 pct., at de ønsker uændret eller lidt højere levestandard som pensionister. Det gælder særligt blandt de unge mellem 18-35 år (74 pct.) og kvinder (70 pct.).
”Danskerne ser generelt positivt på pensionstilværelsen, og de ønsker i stigende grad at fortsætte deres liv som hidtil, når de trækker sig tilbage. Men for mange kan det blive svært rent økonomisk at gøre ønskerne til virkelighed – ikke mindst med udsigt til længere levetider og lavere forventede afkast fremover. Derfor skal man sikre sig, at man sparer nok op til at få den pensionstilværelse, man ønsker – ellers kan der vente en ubehagelig overraskelse,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.
Hvor meget mere man skal spare op, afhænger af lønnen og dermed størrelsen på ens opsparing. Jo højere løn, jo mindre kan man få i offentlige ydelser, og jo mere skal man spare op selv. Beregninger fra PFA viser, at hvis man f.eks. starter med at indbetale til pensionen som 30-årig og vil på pension som 68-årig med uændret levestandard, så skal man med en årlig indkomst på 400.000 kr. i arbejdslivet indbetale 19 pct. af lønnen. Hvis man tjener 800.000 kr. om året, skal man indbetale 24 pct. af lønnen.
Typisk indbetaler man 15 pct. på en pensionsordning, så for at få en tilstrækkelig stor opsparing, der kan sikre uændret levestandard som pensionist, vil der altså være behov for at øge indbetalingerne markant.
”Hvis man ønsker en pensionstid med uændrede levevilkår, så handler det i al væsentlighed om ikke at sætte sit løbende forbrug for højt og spare mere op. Det kan ske via en pensionsordning, men også i frie midler eller friværdi i boligen. Alternativet er at udskyde pensionen og blive flere år på arbejdsmarkedet. For det at arbejde videre efter pensionsalderen giver en dobbelt økonomisk gevinst, fordi man sparer op i flere år, og samtidig skal opsparingen strække i færre år,” siger Carsten Holdum.
Hvor meget længere man skal arbejde, afhænger også af lønnen. Med en løn på 400.000 kr. om året skal man arbejde fire år efter en folkepensionsalder på 68 år for at have en stor nok opsparing til at kunne få samme levestandard som pensionist, mens man med en løn på 800.000 kr. skal fortsætte i arbejde syv år efter folkepensionsalderen.
Så stor skal din løbende opsparing være, hvis du vil på pension som 68-årig med uændrede levevilkår
Løn Løn
Alder 400.000 kr. 800.000 kr.
30 19 pct. 24 pct.
40 21 pct. 28 pct.
50 25 pct. 37 pct.
60 38 pct. 66 pct.
Hvis du starter med at indbetale til pensionen som 30-årig, og din løn gennem arbejdslivet er 400.000 kr. om året, så vil en løbende indbetaling på 19 pct. give forventet uændrede levevilkår i pensionstilværelsen.
Så hvis arbejdsmarkedspensionsordningen er på 15 pct., skal du have et ekstrabidrag på 4 pct. Med en løn på 800.000 kr. skal den løbende indbetaling være på 24 pct. og dermed skal ekstrabidraget være på 9 pct., hvis arbejdsmarkedspensionsordningen er på 15 pct.
Er det først som 50-årig, man ønsker at opnå uændrede levevilkår i pensionstiden, så skal opsparingen hæves til 25 pct., hvis man tjener 400.000 kr. om året, og til 37 pct., hvis man tjener 800.000 kr. om året.
Forudsætninger
Pension starter som 30-årig med en ordning på 15 pct. og løber frem til alder 68 år.
Samfundsforudsætninger for afkast (4 pct.) og inflation (2 pct.). Alle tal i nutidskroner.
Løn antages at følge inflationen. Ingen reallønsstigninger.
Familiesituation er enlig.
Offentlige ydelser bevares uændret fremover.
Gode råd fra Carsten Holdum:
– Hvis man vil spare mere op, kan det ske via en pensionsordning, men det kan også være i frie midler og friværdi i boligen. Derfor er f.eks. afdrag på boliggæld en fin måde at spare op på.
– Alle beregningerne lægger til grund, at der ikke er reallønsstigninger. Historisk er Danmark blevet rigere, og reallønnen er steget. Derfor er det vigtigt at spare mere op, hvis lønnen stiger. I stedet for at vænne sig til et meget højt forbrugsniveau sent i livet.
– Generelt anbefaler vi ikke, at man starter livet med en alt for stor indbetaling til pension. Fordi der kommer store udgifter som bolig, bil og børn, som der også skal være råd til.
– Vi anbefaler i stedet at øge opsparingen, når man har etableret sig, når udgifter falder bort, og når lønnen stiger.
