Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vores Taxa fra Vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Møblér i Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
xl-byg i Præstø
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Lollands Bank
Picture of Ulrik Jensen

Ulrik Jensen

Udgivet kl. 08:09, d. 19. dec 2025

Tak for indsatsen, Mikael

Afgående borgmester Mikael Smed blev hyldet for sin samlende indsats

Ved afskedsreceptioner er det jo helt normalt, at der kommer masser af forblommede vendinger og fine ord fra de forskellige talere.
Ved Mikaels Smeds reception torsdag eftermiddag, hvor der var godt proppet i rådhusets kantine, var det som om hvert et ord fra alle samarbejdspartnere kom fra hjertet og var oprigtigt ment. Mikael Smed fik ikke alene ros for sin samlende indsats som borgmester, men i høj grad også for sine menneskelige egenskaber.

Afgående borgmester Mikael Smed fik et juletræ pyntet med røde og blå kugler af  1. og 2. viceborgmester. En trio, der har haft et godt samarbejde.

Rollerne var byttet om. For 8 år siden overtog Mikael Smed borgmesterposten fra Michael Seiding Larsen, der nåede at sidde på posten i knapt et år efter at den siddende borgmester Knud Larsen dengang overdrog nøglerne til borgmesterkontoret til Michael Seiding.
Mickael Smed vandt valget i 2017 og fik  derefter foreløbig to valgperioder i spidsen for Vordingborg Kommune.
Torsdag eftermiddag var det så Michael Seiding, der stod i vinderens rolle, mens Mikael Smed måtte nøjes med at blive hyldet for sit utrættelige arbejde for gennem to valgperioder at gøre det bedst mulige for Vordingborg Kommune.
Meget symbolsk var juletræet i rådhusets kantine pyntet med blå og røde julekugler.
Og man må konstatere, at Vordingborg Kommune i modsætning til mange andre kommuner, har hele to yngre, stort set  jævnaldrende kandidater med næsten enslydende fornavne – Michael og Mikael – fra hver sin politiske fløj, og at de begge brænder for at sætte deres eget præg på udviklingen.
Første og anden viceborgmester Else Marie Langballe-Sørensen fra SF og Karina Fromberg fra Venstre holdt meget symbolsk en fælles tale på skift og fremhævede det brede samarbejde og Mikael Smeds rolle som en inspirerende leder, der har samlet kommunalbestyrelsen i flere store brede budgetforlig.


Der var godt fyldt op i kantinen til Mikael Smeds afskedsreception

Den tiltrædende borgmester Michael Seiding sagde bl.a.  sin tale: ”vi har kæmpet mod hinanden, men vi har også respekteret hinanden. Tak for at møde mig med fairness – også i politisk stormvejr. Du fortjener anerkendelse for det du har bygget op”.
Gaven fra tiltrædende borgmester til afgående borgmester var et dartspil med hhv. blå og røde pile.

Mikael Smed modtager et dartspil med et sæt røde og blå pile

Et gennemgående træk i alle taler var Mikaels Smeds evne til at samle og skabe dialog – og dermed tillid.
Kommunaldirektør Kristina Koch Sloth takkede på embedsværkets vegne borgmesteren for sin ærlighed og for at være en god ambassadør for med-systemet.
Samtidig har Mikael altid været velforberedt, vidende og altfavnende og med en tålmodighed der både har været en udfordring og en drivkraft. ”Du har virkelig lagt din sjæl i borgmestergerningen”, lød det bl.a. fra den øverste administrative chef, der nu skal til at samarbejde med en ny borgmester.

Kommunaldirektør Kristina Koch Sloth takkede på medarbejdernes vegne

”Ryg en fredspibe” lød opfordringen fra Nils Natorp, direktør for Geocenter Møns Klint, der betegnede Mikael Smed som en guttermand og en effektiv formidler: ”Meget ligger allerede på et sølvfad for den kommende borgmester”.
Mikael Smed sluttede selv det hele af med en opfordring til at fortsætte det brede samarbejde i kommunalbestyrelsen og med et håb om i kraft af sine mange forbindelser i hele kommunen at blive brugt som sparringspartner.


Mikael Smed byder velkommen til Susan Thydal og Else-Marie Langballe-Sørensen


1. viceborgmester Else-Marie Langballe-Sørensen og 2. viceborgmester Karina Fromberg holdt tale på skift

3 timer siden

Annonce: Det er allerede 2 år siden at Youku Sushi åbnede restaurant i Vordingborg.

5 timer siden

Traditionen tro sætter H.M. Kongen årets motionsfest i gang, når Royal Run ’26 finder sted

6 timer siden

Klimaskovfonden har netop uddelt støtte til skovrejsning og ser ind i en fremtid, hvor der

6 timer siden

Må AI skrive en sød besked til min kæreste? Skal mine børn have en uddannelse,

7 timer siden

I sommerferien 2025 blev SmartTIP skiftet ud med Priopti. Læs mere om hvordan du kan

Optima Care hjemmepleje
Vordingborg Låseservice
Du Milde Himmel vordingborg
Bruuns Studio Designer lamper
Sødt Næstved økologisk chokolade
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
2 uger siden

Lystbådehavnene har fået et ordentligt løft, og det har givet pote med antal bookinger.

2 uger siden

Algade vest gav en masse ballade under den kommunale valgkamp. Der var kræfter der ville

3 uger siden

Fra Roskilde til Nakskov skal det nye Sundhedsråd Østsjælland og Øerne i endnu højere grad

4 uger siden

En stor ære og oplevelse at repræsentere Vordingborg Kommune til Kongeparrets nytårskur.

2 måneder siden

På kommunalbestyrelsens konstituerende møder 4. december blev det officielt, hvilke medlemmer af kommunalbestyrelsen, der fremover

2 måneder siden

Debatindlæg af Martin Graff (SF): Det spørgsmål har vi i SF stillet os selv mange

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –