Lokale mæglere åbner dørene til LokalBolig Vordingborg i dag
I dag, mandag d. 18. maj, slår LokalBolig Vordingborg officielt dørene op til den nye butik i hjertet af Vordingborg. Selvom butikken er ny, vil mange uden tvivl genkende ansigterne bag.
Hos LokalBolig Vordingborg bliver kunderne mødt af de lokale ejendomsmæglere Sara Bjerringgaard Pedersen og Patrick Krog Erichsen, som begge er født og opvokset i området og fortsat bor i Vordingborg. De kender derfor byen, kvartererne og lokalområdet indgående – og når de siger lokal ejendomsmægler, så mener de det.
Begge indehavere har mere end 10 års erfaring i branchen og har gennem årene arbejdet med boligsalg både på Møn og i Vordingborg. Det giver dem et stærkt lokalkendskab til hele kommunen og en stor forståelse for både købere og sælgere i området.
Hos LokalBolig Vordingborg er ambitionen at skabe trygge og succesfulde bolighandler med personlig rådgivning og stor fokus på den rette markedsføring af hver enkelt bolig. Ingen boliger er ens – og derfor bliver salget tilpasset den enkelte bolig og den enkelte kunde.
Butikken kommer til at dække hele Vordingborg Kommune, både for dem der ønsker at sælge deres bolig, og for dem der leder efter deres nye hjem. Derudover tilbyder LokalBolig Vordingborg også professionel køberrådgivning.
“Vi ved, at hverdagen kan være travl, og derfor ønsker vi at være fleksible og tilgængelige for vores kunder,” fortæller Sara og Patrick. Derfor er LokalBolig Vordingborg til rådighed alle ugens syv dage efter aftale, og kan altid kontaktes på telefon 6110 7788.
Der bliver samtidig inviteret til åbningsreception fredag d. 29. maj kl. 14-18, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, hilse på teamet, opleve den nye butik og høre mere om boligmarkedet i lokalområdet.






















