De yngste elever begyndte i skole den 8. februar 2021, med en forkortet skoledag fra kl. 8-12.
Udvalget for Børn, Unge og Familie har ved seneste møde drøftet børnenes skolegang.
Udvalget indstiller, at skolerne i uge 8 og 9 planlægger, hvordan eleverne kommer i gang med fuldt skema.
Man anbefaler også, at der tages særlige hensyn til, at der kan være praktisk- musiske fag, der ikke kan gennemføres, hvis lokalerne på skolerne er for små til, at man kan overholde fornuftige retningslinjer, det kan fx være madkundskab eller håndværk og design. Dette kan betyde, at eleverne på de forskellige skoler ikke får det samme antal timer på de forskellige årgange.
Udvalget indkaldes til et ekstraordinært udvalgsmøde, når der foreligger en ny bekendtgørelse.























