Blomster, fællesskab og livets døre prægede stor konfirmationsdag
Konfirmationen d. 2 maj i Vordingborg Kirke blev en særlig og mindeværdig dag for både konfirmander, familier og gæster. Med hele 25 unge mennesker var kirken fyldt til en af årets største konfirmationer, og stemningen var præget af både højtidelighed, forventning og glæde.
Sognepræst Lisbeth Sinnet Froholdt satte en stærk og vedkommende ramme om dagen med en prædiken, der tog udgangspunkt i temaet “Livets dør”. Allerede inden selve konfirmationen begyndte, blev temaet gjort konkret: alle konfirmander gik symbolsk igennem en dør. En enkel, men stærk handling, som blev omdrejningspunktet for dagens budskab.
I sin tale trak Lisbeth tråde fra dåben og frem til nu – og videre ud i livet. Hun talte om de mange døre, man møder: nogle skal åbnes, andre lukkes, og nogle bliver måske smækket i. Indimellem åbner man også de forkerte døre, men det er en del af livet. Budskabet til de unge var klart: Man skal turde livet. Man skal turde åbne også de døre, der kan føles usikre, farlige eller angstprovokerende – for det er ofte netop dér, udviklingen og mulighederne ligger.
Samtidig understregede hun en vigtig tryghed: Man går ikke alene. Uanset hvilke døre livet bringer, vil Vorherre altid gå med – også gennem de svære og ukendte passager.
Prædikenen blev rundet af med en fin og genkendelig fortælling om Peter Plys og Grisling. De to er på vej ud i verden, og da Grisling spørger, hvor de egentlig er på vej hen, svarer Peter Plys ærligt, at det ved han ikke. Men de går afsted alligevel. Historien ramte essensen af det, de unge står overfor: Man kender ikke altid vejen – men man må gå den.
Konfirmationen blev også visuelt noget helt særligt. Alle konfirmander havde hver især medbragt en blomst til kirken. Samlet blev de til smukke buketter, der prydede rummet og gav en personlig og farverig ramme om dagen. Det var et stærkt symbol på fællesskabet – mange forskellige blomster, der tilsammen skabte noget smukt.
Alt i alt blev det en stor dag – både i antal og i betydning. En dag, hvor de unge tog et skridt videre gennem livets døre, med mod, håb og en tro på, at de ikke går vejen alene.
Caroline Stricker Jørgensen belyste dagen med enestående sang.
