En 62-årig kvinde fra Nykøbing havde flere gange i løbet af tirsdagen kontakt med politiet.
Klokken 10.04 lå den 62-årige på fortovet foran ungdomsskolen på Kuskevej i Vordingborg. En politipatrulje fik rejst kvinden op, og hun var ikke kommet noget til, så hun blev bortvist fra stedet.
Hun begav efterfølgende sig til banegården, hvor hun råbte diverse ukvemsord af forbipasserende, optrådte aggressivt og gav den fingeren. Derfor blev den 62-årige klokken 11.15 sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu forvente at få en bøde på 1.500 kroner.
Den 62-årige var igen klokken 18.19 på banegården i Vordingborg, hvor hun forsøgte at få hjælp til at ringe til alarmcentralen 1-1-2, men det lykkedes ikke, og en politipatrulje bortviste hende fra banegården.
Klokken 23.15 var kvinden nået frem til sygehuset i Nykøbing, hvor hun igen optrådte aggressivt. Den 62-årige blev bortvist fra sygehuset.
____________________________________
Gratis: Deltag i lodtrækningen af gavekort gældende til handelsstandsforeningerne i Stege, Præstø og Vordingborg.
Der udloddes tre gavekort. To på 2000 kr. og et på 1000 kr.
Tilmeld dig avisens nyhedsbrev lige under denne artikel, så deltager du automatisk i lodtrækningen.
Konkurrencen udløber den 17. okt., hvorefter vinderne vil blive kontaktet.






















