Stage Optik Vordingborg briller kontaktlinser synstest
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Du Milde Himmel Vordingborg
Malermester Steen Mixer Andersen fra Nyråd
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Herretøj i Vordingborg
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 14:00, d. 09. maj 2023

Omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats i Vordingborg Kommune

Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget har netop vedtaget en omlægning af den aktive beskæftigelsesindsats i Vordingborg Kommune.

Det sker som følge af Folketingets beslutning om ret til tidlig pension, som også betyder, at der skal spares på den kommunale beskæftigelsesindsats.

 

Det skriver Vordingborg Kommune: Omlægningen får den betydning, at man fremover vil have større fokus på såkaldt virksomhedsrettede tilbud, som blandt andet tæller virksomhedspraktikker og nytteindsatser. Derudover vil der fremover blive anvendt et større omfang af ordinære uddannelsesforløb end der benyttes i dag. Mentorforløb, jobsøgningsforløb og praktisk aktivering, som i dag er de mest anvendte redskaber i beskæftigelsesindsatsen, vil blive reduceret.

Den nye omlægning sker som følge af, at et flertal af partierne i Folketinget i 2020 indgik en aftale om ret til tidlig pension. Med aftalen blev det samtidig besluttet, at finansieringen blandt andet skulle findes ved at spare på den kommunale beskæftigelsesindsats.

Konkret betyder omlægningen og besparelserne på beskæftigelsesområdet, at Håndværkergården og Praktisk Service i Vordingborg Kommune lukker. Disse enheder har indtil nu har været brugt til aktivering af ledige borgere. Samtidig bliver antallet af medarbejdere i de såkaldte aktive beskæftigelsesindsatser beskåret med omkring 16 årsværk.

”Med vedtagelsen af den nye omlægning kommer vi til at stille anderledes krav til vores ledige fremover. Ledige som kan selv, skal meget mere selv. Vi kommer til at have øget fokus på virksomhedsrettede tilbud og ordinære uddannelsestilbud. Dette er en strategi, som vi mener og tror på, vil bringe endnu flere ledige borgere i arbejde. Samtidig er vi også berørte og kede af, at vi – som følge af de tvungne besparelser – er nødt til at sige farvel til dygtige medarbejdere i vores aktive beskæftigelsesindsats,” siger formand for Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, Nikolaj W. Reichel.

Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget har samtidig godkendt, at administrationen arbejder videre med at etablere en model for den såkaldte nytteindsats, som skal være et redskab i den virksomhedsrettede indsats fremover.

Borgere, som er i aktivering i de indsatser som omlægges, vil blive orienteret via digital post eller telefonisk kontakt, og der vil i samarbejde med dem blive udarbejdet en ny plan mod beskæftigelse eller uddannelse.

Fakta:

Et flertal i Folketinget indgik i 2020 en aftale om ret til tidlig pension. Med aftalen blev det samtidig besluttet, at finansieringen skulle findes ved at spare på den kommunale beskæftigelsesindsats. Første delaftale medførte en samlet besparelse på 3 millioner kroner i 2022 i Vordingborg Kommune og herefter en årlig besparelse på 3,2 millioner kroner fra 2023 og frem. Med den anden delaftale forventes det, at Vordingborg Jobcenter skal finde yderligere besparelser for netto 2,5 millioner kroner i 2023 og 5,3 millioner kroner i 2024 og frem. I den anden delaftale indgår, at a-kasserne fra 2024 får ansvaret for de forsikrede ledige de første tre måneder af deres ledighedsforløb. Denne del af aftalen er endnu ikke udmøntet i lovgivningen. Det forventes dog, at det vil betyde besparelser på 1,2 millioner årligt fra 2024 og frem.

 

7 timer siden

I september blev den nye broklap monteret på udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro, og

9 timer siden

Politiet efterlyser vidner.

10 timer siden

Beboere måtte evakueres.

17 timer siden

Debatindlæg fra Jørn Rasmussen : Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev det kommunale selvstyre yderligere udfordret.

18 timer siden

Mandag formiddag blev et tyveri opdaget.

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgDu Milde Himmel vordingborg
7 timer siden

I september blev den nye broklap monteret på udvidelsen af Kong Frederik IX’s bro, og

2 dage siden

Sponsoreret: Med virkning fra 1. november 2025 har Møns Bank ansat fire nye medarbejdere.

3 dage siden

Fra den 14. til 16. november kan borgerne på Lolland og Falster opleve flere hundrede

6 dage siden

I tredje kvartal har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Vordingborg Kommune været på kun 17 dage.

7 dage siden

Vejdirektoratets entreprenør skal udskifte de eksisterende ventilatorer i Guldborgsundtunnelen. Det kræver en række

1 uge siden

Sponsoreret: Vinhuset Møn er kendt for de gode vine og lækre delikatesser. Bla. en rigtig

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –