Debatindlæg fra Jørn Rasmussen : Efter kommunesammenlægningen i 2007 blev det kommunale selvstyre yderligere udfordret. Forvaltningerne blev djøfiseret med direkte forbindelse til centraladministrationen.
Chefer headhuntes nu udefra uden lokalkendskab, men med høj løn.
De større enheder bliver båret frem af troen på, at der findes fagligt funderede svar på mange social- og sundhedsproblemer, som de mindre kommuners sunde fornuft ikke kan matche.
I samme kølvand eksploderede det med regler, som kommunerne skulle leve op til. Dermed blev datidens kommunalpolitikere sat skakmat og har ofte intet andet valg end at overgive sig til forvaltningerne.
Svært at lære på universitetet
“I stedet for den regelbaserede samfundsorden skal vi tilbage til den personbaserede autoritet. Magt skal i større omfang administreres af personer med kompetence, myndighed og nærvær frem for af regler.
Læger, sygeplejersker, lærere og politifolk var førhen standsbevidste professioner med stor ansvarlighed i jobbet. Få regler og meget ansvar. Arbejdet var et kald. Der var respekt om det. I dag er der mange regler, lidt ansvar og professions stoltheden er herut. De mindre lokale enheder var eksperter i at udøve magten med dømmekraft, sund fornuft og konduite. Alt det som er svært at lære på universitetet, men som kræver kontakt med livsverdenen.” citat: Sognepræst Henrik Gade Jensen
Strukturreformerne har medført en kedelig og udemokratisk symbiose mellem politikere, forvaltning og centraladministrationen.
Et fordækt skuespil
Når der hvert fjerde år skal høstes stemmer og når planer og lokale forhold sendes i høring, foregiver politikere stor interesse for borgernes bekymringer. Men det er i mange tilfælde et fordækt skuespil.
Mit eget eksempel jeg vil fremhæve er høringen omkring seneste spildevandsplan 2021-2032.
Efter en del polemik måtte et høringssvar omkring Miljø- og Fødevarerklagenævnet, hvor nævnet i 2023 hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Alle guldkornene i høringssvaret blev ignoreret og der blev ikke ændret en tøddel bortset fra omrokering af nogle tekstafsnit. Efterfølgende blev der, faktisk med borgmesterens opbakning, afholdt to møder med forvaltningen og nogle medlemmer af udvalget, dog uden den hovedansvarlige, Anders J. Andersen, der selv tilhører djøf-segmentet. Derfor falder det ham mere naturligt at have antennerne rettet imod centraladministrationen end borgernes “brokkeri”.
Sagen er nu returneret til klagenævnet. Men de kan ikke genbehandle deres egen afgørelse, så nu ligger den i kø hos Ankestyrelsen.
En anløben kultur
Denne sag plus lignende sager på andre områder gør, at der er noget ravruskende galt med hele kulturen i det nuværende kommunale selvstyre. Her skal dog en del adresseres til centraladministrationen, som de ældste partier har hovedansvaret for.
En del politikere genopstiller ikke.
Spørgsmålet er, om nogen ikke skulle været stoppet for længst.
Nogle har virkeligt nået at lave mange ulykker. Ingen nævnt – ingen glemt.
Jeg mener, har man siddet i mere end 8 år, hvad har man så at byde ind med.
Dem der har siddet i 8 år eller mere og vil så meget, hvorfor har de så ikke udrettet det tidligere?
Derfor trænger vi i den grad til et nyt persongalleri i Vordingborgs kommunalbestyrelse.
Repræsentanter for de gamle magt partier har diskvalificeret sig selv efter min mening.
Nye koste fejer bedst. Derfor vil jeg anbefale at stemme på en lokalliste.
Kilde:
Selve klagen på to sider til Ankestyrelsen ses HER.
Fair Spildevand
