Pressemeddelelse: To mænd varetægtsfængslet i sag om narkotikasmugling.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremstillede i formiddags kl. 10.00 ved retten i Nykøbing F. en 26-årig mand, der – sammen med en anden mand – er sigtet for indsmugling af 840 gram amfetamin. Indsmuglingen er iværksat ved bestilling af narkotika på internettet og sendt i tre breve fra Tyskland til en adresse på Østlolland. I forbindelse med brevenes rute gennem postfordelingscenteret i Taastrup, konstaterede SKAT, at der var 280 gram amfetamin fordelt i hvert brev, hvorefter sagen blev anmeldt til politiet. Den 26-årige blev varetægtsfængslet til den 19. februar 2019.
I samme sag foretog politiet i lørdags anholdelse af en 35-årig mand, ligeledes bosiddende på Østlolland. Den 35-årige fremstilledes i Grundlovsforhør søndag og varetægtsfængsledes til den 18. februar – ligeledes sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om narkotikasmugling.
Politiet har ikke yderligere oplysninger til sagen, idet der er sket fremstilling af dem begge for lukkede døre.
…
Vind et stort gavekort på 1500 kr til slagter Zangenberg. Det eneste du skal gøre for at deltage er at melde dig til netavisen Vordingborg.in og dens nyhedsbrev. Det gøres lige under dette opslag hvor du blot skal skrive din mailadresse i adressefeltet, så deltager du i lodtrækningen.























