Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
OT Skabe i Vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Vordingborg køreskole
Picture of Ulrik Jensen

Ulrik Jensen

Udgivet kl. 08:59, d. 16. apr 2026

Fra hestevogne til moderne skraldebiler

Brødre fortalte historien om vognmandsfirmaet Preben Andersen
Den 100 år gamle historie om vognmandsfirmaet Preben Andersen, der blev grundlagt i 1921 på Boulevarden i Vordingborg,  er lidt af et eventyr.
Grundlæggeren hed da også H.C. Andersen.
Forleden aften fortalte brødrene John og Steen Andersen, der er 3. generation i virksomheden, historien om et firmas udvikling fra hestevogn til moderne skraldebiler ved et arrangement i Kulturarkaden. En næsten fyldt sal fulgte med i det spændende foredrag, der var optakten til generalforsamling i Lokalhistorisk Forening.

John og Steens farfar H.C. Andersen startede med hestevogn og tospand med at køre mælkerute i Vordingborg og siden koks, tørv, sten og grus m.v. Det hele foregik dengang med håndkraft.
De første biler kom ind i firmaet, og i 50erne kørte man bl.a. bybus i Vordingborg.
Søn af H.C. Andersen, Preben Andersen, blev medejer i 1955 og lagde siden navn til den hastigt ekspanderende virksomhed. Prebens kone Asta passede regnskabet og havde sin egen frisørsalon ved siden af.
Ved Preben Andersens død i 1970 fortsatte hustruen Asta driften af virksomheden, som efter løbende generationsskifte blev overtaget af sønnerne John og Steen.

Firmaet voksede hurtigt ud af rammerne og fik domicil på Stokkedrevet i Vordingborg. Dagrenovation i Vordingborg var i starten hovedbeskæftigelsen, og siden kom erhvervsrenovation i hele Storstrøms Amt og det meste af Sjælland til som de vigtigste beskæftigelsesområder. Brødrene investerede i de mest moderne skraldebiler og opkøbte løbende en lang række af andre mindre firmaer.
Det lille lokale vognmandsfirma endte faktisk med at være blandt de største renovationsforretninger i Danmark. Da virksomheden var på sit højeste beskæftigede man 175 medarbejdere og rådede over 100 biler.  I 2018 var brødrene de stolte vindere af Vordingborg Erhvervsforenings pris.

Foredraget ved John og Steen Andersen blev krydret med anekdoter og billeder fra firmaets 100 årige historie.  Brødrene, der fulgte med tiden og var meget udviklingsorienterede, valgte i 2021 at sælge livsværket til den konkurrerende virksomhed Marius Pedersen.
For brødrene John og Steen Andersen var det den helt rigtige måde at slutte eventyret.

Generalforsamling 
Ved generalforsamlingen i Lokalhistorisk Forening var Peder Lundgaard og Jørgen Larsen på valg til bestyrelsen. Begge blev genvalgt.
På suppleantposten erstatter Lars Sass Jensen Dorthe Wille Jørgensen, som ikke ønskede genvalg. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med Carsten Olsen om formand, Jørgen Larsen som kasserer, Ulrik Jensen sekretær, Lars Lyngskov redaktør af medlemsbladet Guldgåsen og Peder Lundgaard som bestyrelsesmedlem.

1 time siden

Brødre fortalte historien om vognmandsfirmaet Preben Andersen Den 100 år gamle historie om vognmandsfirmaet Preben

4 timer siden

17-årig sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

19 timer siden

Madmarked på Klintholm Havn får ikke forlænget midlertidig dispensation.

22 timer siden

Hvordan påvirker kunstig belysning naturen? Hvad betyder mørket for vores sundhed og trivsel – og

1 dag siden

Annonce: Premiere 16. april: Stéphanie, en politibetjent i Afdelingen for Interne Anliggender, bliver sat på

Du Milde Himmel vordingborg
Vordingborg Låseservice
Optima Care hjemmepleje
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
Bruuns Studio Designer lamper
19 timer siden

Madmarked på Klintholm Havn får ikke forlænget midlertidig dispensation.

2 dage siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

2 dage siden

Et par ord fra Lars Kleist, formanden for Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning.

2 dage siden

Sponsoreret indlæg: Sæsonen for havearbejde er for alvor over sydsjællænderne. Men arbejdet med at trimme

3 dage siden

Annonce: Simon Rölink åbnede frisør- og barbershop midt i Vordingborg, hvor der endda er gode

3 dage siden

Den 155 tons tunge skinnefræser gæster Lolland-Falster i slutningen af april, hvor opgaven er at

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –