Frimann Hansen biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
bedemand begravelse vordingborg møn præstø falster og lolland
Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Udby Kro festlokaler middag

Møns Bank kom godt i mål

Med et overskud på 35,3 mio. kr. før skat kom Møns Bank styrket igennem coronaåret.

”Det er meget tilfredsstillende, at vi igen i år kan aflevere et solidt årsresultat”, siger bankdirektør Flemming Jul Jensen. ”Vi er specielt meget tilfredse med den fortsatte stigning i bankens toplinje såvel som udviklingen i den basale bankdrift.”

God udvikling i basisdriften

”Bankens basisdrift for året endte på 40,4 mio. kr., så til trods for store udsving i samfundsøkonomien og mange medarbejdere på ’hjemmearbejde’ er det med et stærkt samarbejde i banken lykkedes at holde momentum igennem året og levere en basisdrift, der er 3,6 mio. kr. bedre end i 2019, som vi også var tilfredse med. Dette sætter resultatet af indsatsen og årets basisdrift i perspektiv, og vi er naturligvis meget tilfredse med udviklingen og resultatet”, siger Flemming Jul Jensen.

Højt aktivitetsniveau

Om baggrunden for den gode basisdrift præciserer direktøren, at det er en kombination af mange forhold, men det primært skyldes en fastholdelse af et meget højt aktivitetsniveau i banken.

”Vi mærker klart, at banken har udviklet sig med de nye filialer i Næstved, Vordingborg og den seneste etablering i Rønnede. Samtidig har vi mærket en stor opmærksomhed og interesse fra de mange nye kunder, som bor i og omkring Rønnede såvel som i Faxe og Stevns kommuner. Bankens etablering i området har været en helt rigtig beslutning. Hertil kommer, at der har været en meget høj omsætning på ejendomsmarkedet, både indenfor byggeri og ejendomsomsætning, hvilket tilsvarende har haft en stor positiv effekt,” uddyber han.

Faldende udlån

De samlede udlån er faldet med 147 mio. kr. til 1.416 mio. kr., svarende til 9,4 %.

”Bankens udlån er en del af kerneforretningen, og det er – alt andet lige – ikke tilfredsstillende, at udlånet er faldet. Den primære årsag er imidlertid tilbageholdenhed med investeringer på grund af situationen med Covid19 samt og ikke mindst de offentlige henstands- og låneordninger, der har styrket likviditeten hos bankens erhvervskunder. Dette er i sig selv positivt og en styrke for kunderne i en tid med stor usikkerhed, men det har betydet et væsentligt lavere træk på eksisterende kreditfaciliteter i banken,” siger Flemming Jul Jensen. ”Vi kan og skal ikke konkurrere med statslige ordninger, hvor der lånes ud til nul procent, og da langt størstedelen af udlånsfaldet kan henføres til mindre træk på erhvervsrelaterede kreditter og udlån, så er der forventning til, at dette udlignes, når forholdene omkring Covid19 igen normaliseres.”

Stigende indlån

Banken kan samtidig konstatere, at kunderne er tilbageholdende med at bruge deres opsparing, og de samlede indlån er igennem året steget med 417 mio. kr. til 3.033 mio. kr., svarende til 15,9 %.

Likviditeten topper

Bankens overskydende likviditet har aldrig været større og udgør omkring 2.000 mio. kr., og hvor der tidligere kunne opnås en renteindtægt til banken ved placering af likviditeten, så er situationen en anden i dag, hvor det koster banken penge at få opbevaret likviditeten.

”Det nuværende renteniveau med negative renter giver generelt store udfordringer for landets pengeinstitutter, da det koster banken penge at få likviditeten opbevaret i Nationalbanken. Når de samlede netto renteindtægter i Møns Bank kun falder med 1 mio. kr. til 82,1 mio. kr. i forhold til 2019, så er det fordi, bankens kunder betaler negativ rente af deres indlån i banken, hvilket modsvarer bankens udgifter til Nationalbanken for opbevaring af kundernes indlån.”

Stigende indtægter

”Bankens samlede indtægter udgør 162,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,1 mio. kr. i forhold til 2019, hvilket alt i alt er en meget tilfredsstillende udvikling”, tilføjer Flemming Jul Jensen.

Lavt renteniveau er katalysator

Renten har en meget stor betydning for de fleste kunders økonomi, og det usædvanlige lave renteniveau med negative renter har betydet, at der i banken er travlhed med at drøfte muligheder og løsninger med bankens kunder – indenfor nøgleområderne ejendomskøb, investering, formuepleje og realkreditbelåning.   

Ekstra polstring

I Møns Bank mærker man tydeligt, at det lave renteniveau generelt har en gunstig indvirkning på økonomien hos kunderne, hvilket har en generel positiv afsmittende virkning på niveauet for de kundespecifikke nedskrivninger, og for året som helhed udgør disse reelt en indtægt på omkring 1,1 mio. kr.

”Herudover er der foretaget et ledelsesmæssigt skøn på 15 mio. kr. i forhold til usikkerhed omkring Covid-19, der følger af den økonomiske nedlukning af samfundsøkonomien, samt hvordan de afledte virkninger forplanter sig i økonomien,” siger Flemming Jul Jensen.

De samlede nedskrivninger udgør således 13,9 mio. kr. mod 10,1 mio. kr. for samme periode sidste år.

Positive kursreguleringer

Bankens samlede kursreguleringer udgør en fortjeneste på 8,8 mio. kr., hvilket ligeledes vurderes at være meget tilfredsstillende, da disse kursreguleringer primært dækker den værdistigning, der er i de realkredit- og investeringsselskaber, som banken ejer i fællesskab med andre pengeinstitutter.

Årets resultat

Bankens samlede resultat før skat for året 2020 bliver 35,3 mio. kr. og efter skat 28,4 mio. kr.

”Samlet set har året 2020 været et godt år for Møns Bank. Året har været præget af et meget højt aktivitetsniveau, et stigende forretningsomfang, tilfredsstillende drift, og bankens bestyrelse og direktion er tilfredse med årets resultat”, sammenfatter Flemming Jul Jensen. 

Styrket kapitalgrundlag

Bankens kapitalprocent – soliditeten – kan ultimo året opgøres til 24 %. Banken har et kapitalbehov på 15,3 % og således en aktuel overskydende solvens på 8,7 %-point, svarende 169,5 mio. kr.

Intet udbytte

Med et resultat for året på 28,4 mio. kr. efter skat, forrentes egenkapital efter skat med 5,9 % p.a., og under normale forhold ville det være forventeligt, at bestyrelsen indstillede til udbetaling af udbytte. Bestyrelsen har imidlertid besluttet, at der ikke indstilles til udbetaling af udbytte for 2020 og følger således den henstilling, den finansielle sektor har modtaget fra Finanstilsynet – om stor forsigtighed i den aktuelle situation med Covid19, hvor de afledte økonomiske konsekvenser af nedlukningen af samfundsaktiviteten er forbundet med stor usikkerhed.

  •   
  •  
  •  
  •  
17 timer siden

Elo Mortensen har her til

18 timer siden

Politiet og Midt- og Sydsjællands

18 timer siden

Kom til en hyggelig aften

19 timer siden

I DGI Huset Vordingborg er

19 timer siden

En tur til Falster for

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice
19 timer siden

I DGI Huset Vordingborg er

21 timer siden

Sealine f36 // Flybridge, bovpropel,

22 timer siden

Mercedes C200 d 1,6 4d.

2 dage siden

Tage Klee er professionel natur-

2 dage siden

Måske savner du lidt ny

2 dage siden

SJEB har alt i erhvervsbeklædning

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….