Det er formentlig 14 år siden, der sidst var en undervisningsminister på besøg på en skole i Vordingborg Kommune. Det snit fik Gåsetårnskolen løftet med besøget af Magnus Heunicke
Jeppe og Noah vil gerne møde tidligere.
Der var flere ting, der gjorde indtryk på undervisningsminister Magnus Heunicke, da han besøgte Gåsetårnskolen mandag formiddag.
I den mere overraskende ende, kunne han ikke holde det store smil tilbage, da Jeppe og Noah fra 9. klasse meldte ud, at de gerne vil møde tidligere i skole.
– Det har jeg ikke hørt nogen skoleelever foreslå, før jer, udbrød ministeren.
Det var i skolens makerspace, hvor de to teenagere fik en god snak med ministeren om deres arbejde ved computeren.
Deres argument for at møde tidligere er, at hvis du møder tidligere, får du også tidligere fri, og så kan du nå mere i fritiden.
Det var meget betegnende for den del af Magnus Heunickes besøg på skolen, hvor Vordingborg.in var med, at undervisningsministeren gerne ville tale med eleverne, imellem oplæggene fra lærere og ledere på skolen.
Elever viser Magnus Heunicke Whitelist på deres skærme
Læreren har fuldt overblik
For eksempel præsenterede lærer Kenneth Kokholm i skolens Makerspace programmet Whitelist, som gør det muligt får underviseren at se, hvad alle elever er i gang med på hver deres skærm samtidig – og i øvrigt ogå definere, hvilke programmer og apps som eleverne har adgang til fra deres computere.
Det har flere gode formål i forhold til at holde fokus og passe undervisningen uden digitale svinkeærinder.
Ministeren ville gerne vide, om eleverne synes om det system.
Eleven Kasper svarede: – Det gør jeg tænker mere over at holde mig fra noget, jeg ikke skal være inde på.
Men kan det føles som overvågning, ville Heunicke gerne vide? Det er jo trods alt en simultan styring af skærme.
Eleven Maja, svarede: – Det er meget rimeligt, det føles ikke som overvågning.
Tillid er vigtigt
Undervisningsmisteren fortalte, at PISA-undersøgelserne viser, at mere en tredjedel af alle elever, oplever, de bliver distraherede i undervisningen også af alt muligt på skærme.
Han fortalte også eleverne, at det er vigtigt, at du har tillid til og kan lide din lærer for at lære noget.
Og spurgte, hvordan det påvirker tilliden med sådan et whitelist-system?
En elev svarede: – Jeg tror godt, det kan virke ondt. Men vores lærere har præsenteret det ok for os, så det er godt for arbejdet i vores klasse.
Magnus Heunicke indskød, at han ikke have set Whitelist før, og lyttede opmærksomt, da IT-vejleder Henrik Elvang fortalte at systemet også kan bruges til at definere, hvilke programmer barnet/teenageren har adgang til og hvor lang tid adgangen varer.
Henrik Elvang fortalte, at Gåsetårnskolen nok er den eneste folkeskole, der bruger systemet i Danmark.
Eleverne laver figurer i træfiner og acrylplast på laserskæreren.
Gåsetårnskolen kan noget med teknologi
Der er i det hele taget noget med teknologi og Gåsetårnskolen som er interessant. De er en blandt blot tre skoler i landet som er en del af det internationale skolenetværk Apple Distinguished Schools, og de har det her seje makerspace med 3D-printere, laserskærere, maskiner, der gror grøntsager og meget mere.
Det er knap så særligt. Over halvdelen af landets folkeskoler har efterhånden adgang til den type værksteder, hvor eleverne kan øve sig i brugen af teknologi og blandt andet lave kreative produkter, som for eksempel de laserskårede figurer eller pynt i akrylplast. som en af eleverne viste undervisningsministeren ved laserskæreren.
I Vordingborg Kommune er det i øvrigt politisk besluttet, at alle elever skal have adgang til computer, bærbar, PC eller iPad og de samme programmer og apps.
Eleverne afleverer deres mobiltelefoner, når de møder på skolen om morgenen og få dem igen, når de tager hjem.
Det der med at blive distraheret fylder
De teknologiske tilgange imponerede undervisningsministeren, men der var også andre inspirationer fortalte han, da vi interviewede ham til sidst og skulle høre, hvad han særligt havde bidt mærke i på besøget.
– Det er jo en af de ting, som vi virkelig slås med, at når eleverne er på skærmen, er der en tredjedel af dem, som bliver distraheret med alt muligt, der popper op; shopping, gambling eller sociale medier. Og det skal de jo slet ikke bruge tid på i skolen. Det system jeg har fået præsenteret i dag, synes jeg er en model, som vi er nødt til at få introduceret andre steder også.
Passerne var i fuld gang
Det hele er dog ikke teknologi i skolen, og en af dagens andre glæder for ministeren var besøget i 6.klasse i en matematiktime, hvor der var fuld gang i at bruge passere og beregne figurer.
– Det er jeg så glad for at se, at de står med passere og skriver med kridt på tavlen. Det her med at sidde med det i hånden og se elever i en klasse begynde at forstå, hvordan du laver trekanter. De var fokuserede på det og koncentrerede om opgaven og begyndte at knække koden. Det synes jeg er meget, meget godt.
En gedigen skoleoplevelse og noget, der er svært mange steder at få ro i klassen og få eleverne til at koncentrere sig, siger ministeren.
Han fremhæver kvaliteten ved, at det er med passer og lineal, at du får forståelsen for geometri ind i hænderne.
Lydhørhed – Cecilie M Willumsen fortæller om PPR’s arbejde
PPR har en base på skolen
Ministeren besøgte også Mellemrummet og PPR-basen på Gåsetårnskolen.
Mellemrummet er miljø for dem, som for eksempel har det svært og måske ikke altid får mødt til tiden eller andet.De kan de sidde og lave keramik og andre sysler med hænderne og få løsnet op for snakken med de voksne om trivslen.
I PPR, som betyder pædagogisk psykologisk rådgivning, hjælper medarbejderne elever med udfordringer og diagnoser, mens de stadig går i de almindelige skoleklasser.
Det er en vigtig del, af deres arbejde at tage presset af skuldrene, så eleverne ikke føler sig forkerte.
Det var tydeligt, at Magnus Heunicke var ekstra lydhør, da tale-høre pædagog Cecilie Mayland Willumsen fortalte om den stedlige PPR’s arbejde og spurgte interesseret ind i det faglige arbejde omkring sprog- og iq-tests og meget mere.
Hvad var det ved den PPR-indsats, som du bemærkede mest?
– Det er sådan noget lavpraktisk, at de har tid. Mange andre steder er PPR en afdeling inde på kommunens kontor og de skal køre ud.
Men her kan lærerne gå ned af gangen til dem og sige, at de har en elev her, som begynder at falde af fagligt, eller falder fra og ikke kommer i skolen. Skal vi sætte noget ind for at finde ud af det? svarer ministeren
Han bed mærke i, at presset bliver taget af skuldrene på eleven, der får hjælp.
– Det er ikke eleven, der er noget i vejen med. Der er nogle ting, som vedkommende skal have hjælp til, som de slås med. Det kan være forskelligt fra menneske til menneske, og det er de jo eksperter i at finde ud af.
De tager skyld og skam væk fra dem og fokuserer på, hvad der er problemet og hjælper. Så de kan få en uddannelse, et godt liv og være til nytte i samfundet, siger ministeren.
Nu er du på besøg her, og skoleleder Bjørn Haldur mener, at der er gået 12 år siden, at der senest var en undervisningsminister på besøg i vores område. Hvor tit er du egentlig ude på den slags besøg på skoler med sådan lidt åbne dagsordner?
– Jeg synes, det er meget vigtigt at være ude. Der er intet, der slår virkeligheden. Det er inspirerende, og du får øjnene op for ting og jeg synes jo, at folkeskolen er Danmarks vigtigste institution overhovedet.
Der er altid noget, jeg kommer hjem med, som vi kan arbejde videre med i ministeriet. Det kan også være noget, hvor du siger, okay her er der brug for noget hjælp, siger ministeren.
Det har også været oppe på ministerens gåsetårns-skolebesøg, at det kan være en stor hjælp, hvis der nogle gange er flere lærere i klasselokalet for at få alle elever med.
– Kan man lave lidt mindre hold i klassen, det er jo det med to lærere i klasserne. Det er noget af det vi kigger på, når vi skal sidde og fordele penge til folkeskolen og løfte den væk fra de her PISA-resultater og få styrket folkeskolen. To lærer giver mulighed for at dele klassen over i to så alle lærer geometri eller alle lærer bøjningsformerne, siger Magnus Heunicke.
Han skal videre. Vi havde hørt, at han nok kom på krykker efter en menisken-operation sidste uge. Men han klarede den uden og tog sig et par ekstra ophold på stole undervejs rundt på skolen.
