Torsdag morgen blev jeg ringet op med beskeden om, at Geert var sovet ind efter længere tids sygdom.
Mine tanker går til Ulla, Lone og Lars samt børne- og oldebørn, som nu står overfor en ny situation, hvor Geert fremover alene vil være i deres minder.
Geert lærte jeg at kende i midten af 90’erne, da jeg blev involveret i Socialdemokratiet i Langebæk. På det tidspunkt var Geert Borgmester og var en samlende kraft i både parti og byråd. Geert var den erfarne og garvede politiker og ville gerne dele ud af sin viden, uden på nogen måde at ville være dominerende. Selv var jeg ung og politisk uerfaren, og trods det ønskede Geert at give mig tilliden med valget til politisk ordfører og gruppeformand. Oftest var vi enige om indholdet i politikken, men sprogbrug, syntaks og styrke i argumentationen blev sjældent afstemt. Og jeg husker, hvordan Geert på et tidspunkt efter et byrådsmøde diskret trak mig til side og opfordrede mig til fremover at dæmpe mig lidt i min debat iver overfor en kollega i byrådet. Det var et velment og klogt råd, som jeg fulgte, indtil jeg et godt stykke tid senere fik beskeden: “Nu kan du godt slå lidt til ham igen” – hvilket jeg så gjorde. Efter mødet kom Geert hen med et smil på læben og sagde: “jeg sagde LIDT!” Naturligvis havde Geert ret, for i politik skal der være plads til uenighed – til gengæld skal man også være klar til at kunne samles om beslutninger og udvise hinanden den fornødne respekt.
Denne lære fra Geert tog jeg med mig i mit videre politiske liv. Selvom Geert vidste, hvor han ville hen og hvilke beslutninger, der skulle til, så var han også klar til at inddrage – som den snu ræv, han også var.
Geert var i sit es, når han fik lov til at fortælle om “Gamle Dage”. Han var en gudsbenådet fortæller, og selv om han var “tilflytter” fra Randers, så var og forblev han en Langebæk dreng. Om nogen kunne han berette om livet i Kalvehave sogn, og han delte gerne denne viden med alle, der gad lytte! For eksempel da min datter i 5. klasse skulle skrive en opgave om det gamle Langebæk. Geert tog hende med på en køretur og fortalte og fortalte om lokalområdet. Sådan var Geert, og hun husker stadig de historier, han fortalte.
I sin bog “Fra messedreng til borgmester” beskriver Geert selv sit liv. Bogen er absolut værd at læse. Han slutter bogen af med at skrive: ” Vejen fra pantry- eller messedreng i Mærskflåden til borgmesterstolen i Langebæk har været lang og kroget, men spændende har det været. Og jeg ville ikke lave noget af det om i dag.”
På 1. maj dagen i år sagde Geert: “Nu må I godt kalde mig den “gamle borgmester”, hvor han før altid rettede os til at sige “den tidligere borgmester”.
Nu har du fået fred, Geert, og vi, der har haft muligheden for at kende dig, vil huske dig med gode minder og med et smil på læben.
Æret være Borgmester emeritus Geert A. Nielsens minde.
Henrik Holmer, tidligere Borgmester i Langebæk og Vordingborg.
