Debatindlæg fra Anders J. Andersen: 1. april 2006 blev det lovpligtigt med et handicapråd i alle landets kommuner.
Rådene blev indført, fordi kommunerne med kommunalreformen overtog flere opgaver på handicapområdet, og man ønskede brugernes råd til politikere og administration. Og rådet skulle etableres, inden reformen trådte i kraft i år 2007.
Mennsker med funktionsnedsættelse deltager i alle livets aspekter. Fra vugge til grav. Derfor er der et aspekt af handicappolitik i næsten alt, hvilket overrasker beslutningstagere, og som de derfor desværre ofte glemmer. Her har handicaprådene landet over en vigtig rolle, hvor børne- og forældrelivet, uddannelse, arbejde, indkomstgrundlag, hjælpemidler, bolig, transport, fritid, kultur, tilgængelighed, beredskabsplaner og meget mere indgår.
Handicaprådet er ikke et kamporgan. Det tager handicaporganisationerne sig af. Rådet er dialogbaseret, hvor samtale og erfaringsudveksling er vigtig. Vordingborg Handicapråd består af 4 repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer og 4 fra medlemmer i kommunalbestyrelsen og otte personlige stedfortrædere. Venstre og Liberal Alliance har slet ikke ladet sig repræsentere i rådet.
I 20 år har jeg siddet på begge sider af bordet: De første 10 år var jeg rådets formand, hvor jeg som kørestolsbruger og mangeårig aktiv i handicapbevægelsen repræsenterede brugerne. Nu sidder jeg som medlem af kommunalbestyrelsen, og dermed fået indblik i området fra den kommunale virkelighed. Dilemmaerne kunne der skrives bøger om.
Handicaprådet uddeler hvert år Handicapprisen til den, som har gjort en bemærkelsesværdig forskel for mennesker med funktionsnedsættelse.
Nytter al den snak og de råd? Igennem alle årene har handicaprådet afgivet høringssvar og råd af høj kvalitet. Ja, det nytter for de beslutningstagere, som vel at mærke vil lytte og lære.
Handicaprådet bliver ikke arbejdsløs foreløbigt.
Af Anders J. Andersen (A)
Medlem af Handicaprådet og kommunalbestyrelsen
