Da jeg som ung præst for ca. 25 år siden ankom til Kalvehave og Stensby sogne, talte folk meget om en vis Anna Margrethe Henriette Jensen, født Larsen, eller ”Smede-Margrethe”, som de kaldte hende.
Knud Munk. Foto privat
Min forgænger Emilie Esbjørn holdt engang et foredrag, hvor hun retrospektivt fortalte om sine gode syv år i pastoratet, og blandt de mange spændende mennesker og personligheder, hun havde mødt i den tid, nævnte hun selvfølgelig også Smede-Margrethe. For hun var en markant skikkelse i Kalvehave Sogn, som folk kendte – og måske også frygtede lidt. En bombastisk dame, der gik med nylonstrømper og gummistøvler i smuk kombination. Hun havde sin facon.
Margrethe var født i Kalvehave den 4. januar 1896. Hendes far var smedemester Lars Peter Larsen, og moren hed Anna Marie. Familien boede på Ny Vordingborgvej 50 i Kalvehave, omtrent over for kirken. Det var en pragtfuld gård, og faren var en af de rigeste på egnen.
Her i den gamle smedje havde Margrethe sit domicil næsten hele sit liv, og det var jo stedet og farens bestilling, der havde givet hende navnet Smede-Margrethe. Hun havde også en søster, som de kaldte Mælke-Kirsten. Hun var kendt for at have gode slikposer til børnene.
Der var også en mand i Margrethes liv. Han stammede fra Næstved og hed Aksel Jensen. De blev gift i Kalvehave Kirke den 17. maj 1923, og en rum tid boede de for sig selv uden for smedegården. Men manden, der arbejdede på banen mellem Vordingborg og Kalvehave, var hende utro, og det endte med en skilsmisse. Smede-Margrethe flyttede så tilbage til forældrene og boede der resten af livet, dog ikke i den oprindelige gård.
I 1979 skete der nemlig det tragiske, at den store gård brændte. På det tidspunkt var forældrene og søsteren død, og Margrethe sad på en stol mutters alene og så på, at alt, hvad hun ejede, gik op i flammer. Også mange af de rede penge, der lå gemt rundt omkring i huset. Heldigvis havde hun (og søsteren) opkøbt en del huse i området, bl.a. det gamle smedehus i Gl. Kalvehave. Så helt uden midler efter branden var hun ikke. Men fra den dag, hvor gården brændte, var Margrethe mærket for resten af livet, og der hvilede en tung skygge over hende.
Et nyt hus blev nu opført på ruinerne af det gamle. Temmelig stort. Her boede Margrete i årene frem til sin død. Hun brugte kun en enkelt stue, hvor hun fik indrettet et køkken. Sikkert for at spare på varmen. Resten af huset stod tomt. Kun på hendes 90-års-fødselsdag blev den store stue taget i brugt, så der var plads til alle gæsterne.
Der hørte ca. 2 tønder land med til smedjen, og der gik gerne en ko og græssede i rabatten ud til vejen. Når skolebørnene kom forbi om morgen og om eftermiddagen kunne det ske, at hun – ret bestemt – bad børnene, om de ville hjælpe med at bringe koen op og ned af grøften, da det var svært for hende at tumle med dyret på hendes gamle dage. Og det gjorde børnene så. De turde vist ikke andet. Nogen troede, hun var en heks. For Margrethe var det bare gratis arbejdskraft.
Margrethe Jensen ruttede ikke med pengene og sparede, hvor der spares kunne. Blomster købte hun ikke, men skaffede sig dem gerne på anden vis, og når hun handlede med købmanden var det ikke altid lige efter bogen. Men jeg tror alligevel, at folk elskede hende, og i hvert fald bar de over med hendes særheder. Man har vel lov til at have sin facon.
Margrethe døde den 6. januar 1992, og hendes bopæl var da stadigvæk Ny Vordingborgvej 50, som det fremgår af kirkebogen. Det var Emilie Esbjørn, der stod for begravelsen, og hun blev jordfæstet på Kalvehave Kirkegård for familiens gravsted.
Ved sin død efterlod hun sig en stor formue, godt en million kroner, og der var ingen arvinger. Hun – og heller ikke søsteren – havde fået børn, og manden var hun jo blevet skilt fra. Men inden hun døde, havde hun haft et møde med præsten og advokaten. Hun vil af sin formue oprette et mindelegat, som kunne søges af unge mellem 18 og 25 år, der var født og opvokset i den gamle Kalvehave Kommune, og som var under uddannelse. En bestyrelse, bestående af sognepræsten, en repræsentant fra den lokale skole og en forældrerepræsentant, skulle stå for en årlig uddeling af legatets midler. Den nuværende bestyrelse består af Anne-Marie Jacobsen, fhv. skoleleder, Henning Larsen, fhv. medlem af skolebestyrelsen fra Kulsbjerg Skole, og Knud Munck, fhv. sognepræst for Kalvehave Sogn.
Nu er det op til de unge under uddannelse, der har rødder i den gamle Langebæk kommune, om at kontakte os, så vi kan få legatets penge bragt i de rette hænder.
På bestyrelsens vegne
Knud Munck
tdl. sognepræst i Kalvehave Sogn
Er du mellem 18-25 år, født og opvokset i det område, der udgjorde Langebæk Kommune indtil strukturreformen i 2007, og i gang med en uddannelse? Så send en ansøgning med eksamensbevis for senest fuldførte uddannelse, karakterudskrift og igangværende uddannelse og CV til Jesper Popp, popp@advopopp.dk, telefon 4019 8318.
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
