Kunsten at holde håndværk i hævd er også en del af oplevelsen på Gyldne Dage-festivalen: Miljøet i Bådhal 8 er fyldt med levendegørelse af støbere, kniplere, rokkere, hørholdere m.fl. Vi fik en snak med snitteren Kim
Kim Højer fra Bogø viste træsnitterens arbejde frem
Vi faldt ind i en veritabel højborg for traditionelle håndværk søndag formiddag på havnen i Præstø, og fik en god snak med Kim Høyer om hævdholdelsen af træsnitning.
De mange samlede traditionelle håndværker blev udfoldet skulder ved skulder som en meget fin del af den historiske festival Gyldne Dage.
Det trak mange nysgerrige og var et glimrende udgangspunkt for en god snak. Både for børn og voksne.
– Man har vel altid haft det med sig at snitte. Jeg er vokset op på landet og fik min første lommekniv af min far, da jeg var syv år, siger Kim. Det var på Jungshoved og far var fisker.
Det er altid spændende at høre om, hvorfor folk har de hobbyer, de har, og hvad der driver dem.
Kim har været aktiv træsnitter i omkring 10 år og viste, hvordan han arbejder med skekniv, snittekniv (med hjemmelavet skæfte), snitøkse og Gransfors Bruk-økse.
Han viste os eksempler på skeer og en kuskekop efter samernes opskrift. Det er er en særlig solid slags kop.
Kuskekoppen bliver traditionelt laver af knuder på birketræer, de knopper som nogle gange opstår ovenpå den almindelige stamme.
Snitteskeen former skeen.
Holde traditionerne i hævd
Det med at håndhæve håndværket er en vigtig drivkraft for Kim.
– Hvis ikke vi gør det, forsvinder håndværket i glemslen. Vi kan lære meget af svenskerne, de har bibeholdt traditionen med at snitte. Måske mere nærliggende for dem med de store skovområder, og de har jo også Ikea, siger Kim tankefuldt.
Han er en del af Snitteklub Sydsjælland, som blandt andet indimellem kan opleves Museumsgården ved Keldbylille på Møn og ellers mødes og snitter hver måned.
– Vi er mange håndværk sammen her i hallen til festivalen med det fælles formål at vedligeholde gamle traditioner.
Jeg kan se, at det også tiltrækker unge, når vi er her på Gyldne Dage, siger han.
Solveig Henriksen fra Museumsgården på Østmøn præsenterer knipleriets kunst
For Kim er det en hobby, der har været med hele livet, og en god måde at være ude blandt mennesker og få en snak.
Han var nødt til at forlade det almindelige arbejdsmarked med rygproblemer, men var ikke færdig med at arbejde efter årene som entreprenørmaskine-mekaniker.
Det råder han bod på ved at snitte og være sammen med andre, der bedriver håndens arbejde med værktøj og håndværks-evner.
– Når du sidder og snitter, glemmer du alt omkring dig, fortæller han.
Kim er også en del af miljøet i Bådhal 8, hvor brave folk stimler sammen og bygger træbåde sammen hver onsdag.
Det er en spændende flok af fagligheder, som aktuelt er ved at lave en jolle i Præstøstil.
De var de også i fuld gang med på Gyldne Dage.
Bankelydene gik rent igennem til Bådhallen ved sider af, hvor en af den store begivenheder på Gyldne Dage, teaterstykket om stormfloden i 1872, blev opført for en fyldt hal. Mange stod ved indgangen og så med.
Teaterstykket om Stormfloden 1872 i fuld gang
Alt sammen i den historiske ramme 1870-1900 som er omdrejningspunktet for festivalen, der især foregår på havnen i Præstø samt Støberihallerne.
Der var solgt 250 støtte-badges til en 50’er stykket, da festivalen vågnede søndag.
Med 300 i alt, regnede de ihærdige sælgere med at få udsolgt.
Der var 84 præmier fra byens handlende gemt bag de badges til de heldige, som fik en med nummer.
På vej fra markedet hørte vi lige, om, hvad status var:
”Vi har lige givet det sidste vin til en vinder”, sagde de fra præmieboden.
Håbefuld badge-køber…han vandt ikke.
GALLERI
Velklædte sælgere af støtte-badges
Bille prøve at karte hos rokke-spinderen Karen fra Museumsgården
Figurformeren Allan Olsen viste sine bronze-støbninger frem. Dem er der ikke mange der laver mere.
Klædt til lejligheden
Venter på at skulle på scenen
Tom Kusks heste fik et par klap med på vejen
