TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandland

Laeserbreve

Lukke og slukke – eller en positiv spiral?

Publiceret

: ,

Debat. Skoledebatten raser, og fronterne bliver trukket kraftigere op, for skolelukninger truer.

Og som om det ikke var nok, så handler debatten i mine øjne om endnu mere. Det handler om sammenhængskraften i vores store kommune, og om vi ønsker en kommune, der består af mere end de tre købstæder; Vordingborg, Stege og Præstø.

I Kommunalbestyrelsen har vi lige vedtaget et budget der, selv med en skattestigning, er et sparebudget, der rammer landdistrikterne med blandt andet store besparelser på busser og lavere tilskud til forsamlingshuse, der kommer til at kæmpe for overlevelse. De næste måneder skal vi ikke bare tage stilling til, om vi skal fjerne skoleafdelinger, men også om der skal lukkes daginstitutioner – og begge dele kan ramme landdistrikterne hårdt. Muligheden for at benytte kollektiv trafik, få sine børn passet og sende børnene på den lokale skole, er central for at bevare et mangfoldigt liv uden for købstæderne.

Man taler i disse år om, at folk søger mod byerne, og det har da også sin sandhed her i Vordingborg Kommune. Men denne ”flytten mod byerne” forstærkes, når tilbuddene bliver rykket ind til købstæderne. Når man ikke længere kan få passet sine børn, eller der ikke længere er et skoletilbud i det område, hvor man bor eller overvejer at flytte til, så flytter man med ind til byen, hvor tilbuddet er. Og på den måde forstærker de negative tendenser jo hinanden.

Jeg ønsker, at Vordingborg Kommune er et sted, hvor familier kan vælge at bo i byen eller på landet uden at have særlig langt til nærmeste daginstitution eller skole.

Og hvor man kan få glæde af, at vi bor i Danmarks vildeste kommune, der også er kommunen med den længste kyststrækning, og hvor naturen er et af vores stærkeste kort til at få flere tilflyttere. Skal vi gøre os håb om at sætte gang i den positive spiral, hvor det er børnefamilierne, hvor mor og far har job, der flytter hertil, så er vi nødt til at have fornuftige skole- og daginstitutionstilbud i hele vores dejlige kommune.

Politisk set går jeg som konservativ ind for at styrke familiernes situation og skolen. Økonomien – den må vi tage os af i kommunalbestyrelsen, men jeg kommer ikke til at stemme for at lukke skoler eller gøre det helt umuligt at få passet børn i landdistrikterne.

Lad os i stedet udnytte de muligheder vores kommune byder på. Lad os tale vores skoler og institutioner op og arbejde med det gode potentiale, vi har. Lad os sammen få spredt historien om, at Vordingborg Kommune er et fantastisk sted at bo, uanset om det er på Møn, i Vordingborg, Præstø, Lundby eller de mange hyggelige og driftige landsbyer derimellem.

Daniel Irvold konservativ kandidat vordingborg

Daniel Irvold (C)
Dybsø Fjordbanke
4750 Lundby

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice