Lørdag var der et ægte lokalbrag i fodboldens serie 2 pulje 4 i på stadion i Stensved. Mange mennesker, god stemning og godt vejr.
Vordingborg var gæster og mødte Langebækalliancen.
Vejret var perfekt, mange mennesker skabte en god stemning.
-Vordingborg var klart bedst i første halvleg og kunne med lidt held have lukket kampen. Først i slutningen af halvlegen kom Vordingborg foran på et, synes jeg, tyndt straffe, hvor dommeren dømmer hånd på, selvom armen er helt tæt på kroppen, lyder det fra LangebækAlliancens træner, Michael Jochumsen.
I pausen får hjemmeholdet ændret lidt med udskiftninger og taktik. De kom længere frem på banen. De fik udlignet til 1-1.
Senere bragte hjemmeholdet sig foran med 2-1.
-Det var et vanvittigt flot mål af Noah Leire. Et halvliggende saksespark, fortæller Michael Jochumsen.
Da der var spillet ca- 80 min laver hjemmeholdet en forsvarsfejl og Vordingborg får udlignet til 2-2 som blev kampens resultat.
-Set over hele kampen var det vel helt ok at vi deler point, slutter Michael Jochumsen.
…
Reklamelink: Ny milepæl for Vordingborg.in – Har nu rundet 21.000 følgere! Hvad betyder det for annoncører?
Netavisen Vordingborg.in havde mere end 21 mio. visninger i 2025
























