Blomster buketter i Stensved
GT Motors i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
Bager i Nyråd v Vordingborg

Lidt om dagen og den kommende uge

Dagens navn; Lazarus, efter én af Jesu venner.

I dag er det 3. søndag i advent.

Lazarus dag – efter Maria Magdalenes bror, som boede i Betania ved Jerusalem og ifølge Bibelen blev vækket fra de døde af Jesus efter at været død i fire dage.

Det er dag 350 i året efter den gregorianske kalender, og der resterer 15 dage tilbage af året.

Solen står op klokken 08,32 og går ned 15,44. Dagens længde er på syv timer og 12 minutter.

Månen står op klokken 13,11 og går ned 00,097. Den er tiltagende og vil være 55% synlig.

Danske historiske begivenheder sket på dagen 16. december:
1883 – Første organiserede fodboldkamp i Danmark. Den finder sted på Rosenborg eksercerplads.
1975 – En 56-årig dansk ingeniør fra Christiani & Nielsen bortføres af bevæbnede mænd i Thailand. Ingeniøren løslades juledag mod en løsesum på 30.000 kr.
1978 – Anker Jørgensen kalder Ritt Bjerregaard hjem fra udlandet pga. kritik af repræsentationsudgifter på 57.00 kroner under rejse til Paris.
1990 – Heldig tipper fra Sønderjylland scorer en 13’er på 5.246.214 kroner efter statsafgift.
2003 – Nordsømuseet i Hirtshals brænder. Akvariet, som er Europas største med tusindvis af fiskearter, lækker, og nedfaldne bygningsdele truer fiskene. Det er lykkedes at redde to værdifulde gråhajer, 12-15 voksne pighajer og syv unger op af Oceanariet, som er Europas største akvarium for kolde saltvandsfisk. Oceanariets klenodie, en 200 kilo tung klumpfisk, formodes død. Der ventes at gå to år, før museet er fuldt genopbygget. Efterfølgende viser det sig, at branden skyldes selvantændelse i forbindelse med oliebehandling af gulvet i cafeen.
2006 – En demonstration på Nørrebro i København for Ungdomshuset på Jagtvej udvikler sig til voldsomme gadekampe med politiet. 273 bliver anholdt, heraf 84 importerede demonstranter.
2006 – 46-årige Morten Andersen, dansk kicker i amerikansk football, sætter rekord som den mest scorende spiller nogensinde i NFL. Morten spiller for Atlanta Falcons.

Og lidt fra hver af ugens kommende dage:
Mandag den 17. december
1859 – Frederiksborg slot brænder. Heldigvis bliver slotskirken skånet, derfor står kirken i dag med fantastiske udskårne trælofter fra Christian IV’s tid. Slottet blev genopbygget af brygger J.C. Jacobsen.
1967 – Udbrydere fra Socialistisk Folkeparti stifter Venstresocialisterne, VS.
1978 – 54 vietnamesiske bådflygtninge ankommer til Danmark. Det er nogle af de overlevende blandt de mange flygtninge, der de seneste måneder er skyllet i land i Sydøstasien.
1999 – De danske Spritfabrikker overtages af, Svenske Vin og Sprit AB.
2001 – SAS køb af det norske luftfartsselskab Braathens falder på plads.
2003 – Videnskabsministeriet retter alvorlig kritik over afgørelsen i “Lomborg-sagen”. Udvalget kan formelt vælge at tage sagen op igen, men deres afgørelse er i praksis annulleret.

Tirsdag den 18. december
1534 – Johan Rantzau og hans tropper stormer Aalborg, hvor bondefører Skipper Clement har forskanset sig under Grevens Fejde. Oprørerne hugges ned, og byen plyndres.
1748 – Det Danske “Comediehus” åbner – det bliver senere til Det Kongelige Teater.
1997 – Politiken indgår på at betale Ritt Bjerregaard 1 million kroner for uretmæssigt at have offentliggjort “Kommissærens Dagbog”.
1998 – Den sidste Olsen-bande-film, “Olsen-bandens sidste stik”, har premiere. Poul Bundgaard døde under optagelserne og er i nogle sekvenser blevet erstattet af Tommy Kenter.
2005 – De danske håndboldkvinder taber broncekampen mod Ungarn med 24-27 ved VM i Skt. Petersborg i Rusland. Det er Jan Pytlicks sidste kamp som landstræner.

Onsdag den 19. december
1741 – Vitus Bering, den danske søfarer (“Ruslands Columbus”), som i mange år var i russisk tjeneste, dør på Vitus Bering Island, 60 år gammel. Vitus Bering påviste, at Asien og Amerika ikke er landfaste. Desuden opdagede han Alaska.
1800 – Conrad Malthe Bruun, dansk-fransk digter, publicist, journalist og geograf landsforvises.
1978 – Det Kgl. Teaters balletchef Henning Kronstam siger op i protest mod bureaukratiet på nationalscenen.
1979 – 500 landmænd demonstrerer foran Christiansborg med deres traktorer mod jordskatteforslaget.
1991 – TV 2’s direktør Jørgen Schleimann idømmes bøde for overtrædelse af navneforbud i Blekingegade-sagen.
1997 – Arkitekten Jørgen Utzon modtager Sonningprisen.
2005 – 22 tidligere danske ambassadører kritiserer regeringen for ikke at ville mødes med muslimske lande ifm. tegningerne af profeten Muhammed.

Torsdag den 20. december
1712 – Danske styrker besejres ved Gadebusch under den Store Nordiske Krig.
1828 – Johan Ludvig Heiberg ansættes som teaterdigter og oversætter til en fast gage på 600 rdl. årligt.
1865 – Einar Holbøll, postmester og opfinder af julemærket. Han dør i 1927.
1989 – DSB-færgerne “Heimdal” og “Kraka” kolliderer ved indsejlingen til Halskov. Der sker store materielle skader, og en overstyrmand dømmes senere for grov forsømmelighed.
1991 – Folketinget vedtager at hæve momsen fra 22 til 25% fra nytår og samtidig fjerne arbejdsmarkedsbidraget
1995 – Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden bliver sigtet for ulovligt at have trykt Ritt Bjerregaards dagbog i avisen.
1996 – Centrumdemokraterne trækker sig ud af den socialdemokratiske Nyrup-regering.

Fredag den 21. december
1879 – Ibsens ‘Et dukkehus’ opføres for første gang; det sker i Det kongelige Teater i København.
1978 – Lensgreve hans Schack tilbyder prins Joachim sit gods Schackenborg i Sønderjylland.
1985 – Tre rockere likviderer Bullshit-lederen “Høvding” i værtshuset “Nemo” på Christiania.
1999 – Den danske nazi-leder Johnny Hansen sigtes for drabsforsøg ved at påkøre en gruppe demonstranter.
2004 – Søværnets sidste ubåd Sælen bliver trukket på land ved Holmen, hvor den skal ende sine dage som museumsskib.
2004 – Vejen, som fører til Statsfængslet i Vridsløselille, bliver omdøbt til Egon Olsens Vej.

Lørdag den 22. december
1928 – Skoleskib København sender på sin vej syd om Afrika et telegram hjem til Danmark. Det er det sidste livstegn fra skibet, som forsvinder sporløst med 60 ombordværende.
1932 – Mod Kommunisternes og Retsforbundets stemmer vedtager Folketinget et lovforslag om betalingsstandsning for Burmeister & Wain.
1974 – Politiet anholder 35 julemænd fra teatergruppen “Solvognen”, mens de gavmildt uddeler varer fra Magasin og Illum til forbipasserende.
1986 – Tre forklædte røvere tømmer kassen i Daells Varehus og stikker af med byttet – 5½ mio. kroner – i en barnevogn.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….