TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os

Læserbrev: Grønne arealer i Præstø

Nu prøver jeg at gå denne vej for at vække Vordingborg kommunes sløseri med de grønne arealer i alle andre byer i kommunen end selve Vordingborg by.

Jeg bor i Præstø og har boet her siden 1973, og under Præstø kommune var alle de grønne områder i byen velslået og rengjorte og vedligeholdte.  Blandt  andet Rosagervej hvor der var lagt forskellige forårsløj omkring de træer der var plantet i de grønne arealer langs Rosagervej. De bliver slet ikke vedligeholdt mere, og der er kun ganske få løgblomster tilbage.  Det første år vi var kommet ind under Vordingborg kommune blev alle de grønne områder kun slået en gang om året i eftersommeren, og der lå store bunker af afslået græs som begyndte at rådne og stinke langt væk, så blev det fordoblet med at få slået de grønne områder til to gange om året, og det er aldrig blevet til mere i Præstø by område.

Og når der foregår noget i Præstø by som Fransk Forår hvor der  sidste år kom omkring 30 tusind besøgende i den gode tørre sommer 2018 som vi havde, og ligeledes sidst i juli hvor der er loppemarked i hele byen og totalt fyldt med mennesker,  det tager Vordingborg  by sig straks æren for at der kommer så mange mennesker, men men men, både ved Fransk forår og det store loppemarked er der ingen grønne arealer der er blevet slået før markederne, og specielt det store grønne område på engen ved Tubæk å blevet slået, og specielt sidste år hvor det var meget tørt blev det heller ikke slået, der blev slået lidt ved legepladsen hvor dagplejemødre kommer med dagplejebørn og leger, og der var heller ikke sat skilt op med

“PARKERING FORBUDT PÅ GRUND AF BRANDFARE”,

se de vedhæftede billeder fra sidste år, og så er det jo livsfarligt at parkere en bil der med en katalysator med omkring 1000 gr. varm, det er et perfekt område til at parkere på til de tiltag hvor der kommer rigtig mange mennesker og tæt på det centrum af Præstø by, og det meste sørgelige er at de første dage ugen efter det Franske Forår og det store loppemarked i juli blev græsset slået på engen……..

“KAN MAN VÆRE MERE INDSKRÆNKET I KOMMUNEN”……..

og der er rigtigt mange gæster som kommer til både det Franske Forår og det store loppemarked sidst i juli som giver udtryk for at det er meget sørgeligt at se de meget mislige holdte grønne områder totalt forfalder og skæmmer byen rigtigt meget, og ikke føler den glæde de ellers havde førhen de kom til Præstø med nyslået og velholdte grønne områder.  Jeg kan kun fortælle dem at det skete efter Præstø kom ind under Vordingborg Kommune, hvortil de så siger at i Vordingborg by er alle grønne områder rimelig velholdte.

Der har været en del skriverier omkring parkeringspladser i Præstø for godt et års tid siden eller mere, og der blev foreslået at engen ville være et godt sted at parkere.  Her skrev et ikke lokalt kendt byrådsmedlem, at hvis der blev lavet parkeringsplads på engen i Præstø, ja så skulle der være mindst 3 til 4 kranbiler til at trække biler væk, for de ville være sunket dybt i den meget bløde eng, og ja, måske en eller to gange om året om foråret og om efteråret når der har været oversvømmelse fra Tubæk å, ellers er engen fast og stabil til at parkere på.

Dengang der kom cirkus på engen, blev der sat en tons tung omformer lige ved siden af Tubæk å på et par sveller, og det kunne ikke ses på jorden at den havde stået der et døgns tid. Jeg har været med til at parkere ca. 220 biler på engen til en koncert, da det var under Præstø kommune, uden nogen problemer, og jeg svarede også den kære uvidende byrådsmedlem, at hvis der skulle være hjælpe biler på engen når der blev parkeret mange biler, så skulle det være brandbiler fordi græsset aldrig blev slået og det høje tørre græs og 1000 gr. varme katalysatorer.

Byrådsmedlemmet har aldrig svaret eller kommenteret det! Engen er et rigtigt godt sted at parkere med op til 100 biler uden parkerings anvisninger hvis den er slået inden, den er tæt på byen og de svagt gående har så også en mulighed for at opleve det der sker i byen, i stedet for at skulle parkere helt oppe ved Rødeled, for så er der for langt at gå for dem der ikke er så godt gående.

M.V.H.
Helge Larsen
Hestehavevej 102
4720 Præstø

  •   
  •  
  •  
  •